ÅRSBERETNING
SGH – Årsberetning for 2014
Bestyrelsens beretning for 2014 er aflagt af formanden for Sammenslutningen af Grundejerforeninger i Hvidovre Kommune, Flemming J. Mikkelsen, på den ordinære generalforsamling i Lille Friheden, onsdag den 25. februar 2015 kl. 19.30
Indflydelse og større opbakning
2014 har været et godt og begivenhedsrigt år for SGH. Aktivitetsniveauet har været højt, og det er lykkedes SGH igen at sætte tydelige grundejer-fingeraftryk på flere sager. Ikke fordi det er blevet nemmere at få indflydelse. Måske snarere tværtimod.
Bestyrelsen har holdt 10 bestyrelsesmøder i løbet af året, 1 møde med borgmester Helle Adelborg og direktør for Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Gert S. Nelth, deltaget i 4 møder i Det Grønne Råd, og holdt 2 medlemsarrangementer.
Deltager i møder
Bestyrelsesmedlemmer er ligeledes ofte tilhørere i kommunalbestyrelsens møder og i arrangementer og høringer, som kommunen og andre inviterer til. I årets løb har bestyrelsen også deltaget i flere grundejerforeningers generalforsamlinger eller bestyrelsesmøder. Kun derved får vi i bestyrelsen en god føling med, hvad der foregår ude i medlemsforeningerne.
Når SGH kan mønstre et højt aktivitetsniveau er det selvfølgelig ekstra tilfredsstillende at kunne konstatere, at opbakning til foreningen fortsat er i vækst.
Medlemskredsen tæller i dag 39 foreninger med tilsammen 4024 grundejere mod 37 foreninger med tilsammen 3928 grundejere i 2013. Det er omkring 40-45 procent af det samlede potentiale, og det får i stigende grad SGH til at fremstå som en veletableret og slagskraftig organisation.
Sorteringsordning indført
De seneste år har budt på flere sager, hvad angår renovation. Både dagrenovation og forskellige sorteringsordninger er blevet berørt. 2014 blev så året, hvor grundejerne stiftede bekendtskab med den nye sorteringsordning for papir, plast, glas og metal, som har været undervejs i nogle år. Midt på sommeren modtog hver grundejer to ny 2-rums beholdere til sortering af netop disse fire affaldsprodukter.
Der indtrykket, at ordningen med de beholdere, som SGH oprindeligt anbefalede, fungerer tilfredsstillende, og at der sorteres mere end tidligere. Der har været nogle røster fremme om, at der ikke er det store behov for beholderen til glas og metal, men i det kommende år agter SGH at undersøge dette spørgsmål med et rundspørge blandt grundejerne.
Udkast til affaldsplan 2014-2018
Apropos affald, så har SGH sidste forår afgivet høringssvar til Affaldsplan 2014 – 2018: Her gjorde SGH blandt andet udtryk for tre ting:
– SGHs bestyrelse finder det positivt, at affaldsplanen indeholder initiativer til, at også borgere uden for grundejernes rækker bliver pålagt yderligere sortering af deres affald og henviste til, at den nye sorteringsordning for grundejere, som dengang var ved at blive implementeret ikke var gældende for borgere i etageejendomme. SGH mener, at yderligere sortering af affald i kommunen skal gælde alle borgere, og det vil den nye plan tilsyneladende rette op på.
– SGH har opfordret til, at Hvidovre Kommune i langt højere grad skal være miljøkritisk over for nye sorteringskrav. Forstået på den måde, at affald ikke skal sorteres for enhver pris, men fordi det samfundsøkonomisk og miljømæssigt er mest forsvarligt. Hvis det i visse tilfælde rent faktisk er bedre at afbrænde affald i stedet for at sortere og genbruge det, skal afbrænding vælges. Hvidovre Kommune skal i den forbindelse holde sig ajour med den seneste viden og forskning på dette felt.
– SGHs bestyrelse mener, at borgerinddragelse er en vigtig del af bedre sortering af affald. Derfor skal Hvidovre Kommune engagere sine borgere til dels at tage aktivt del i debatten om sortering, og dels deltage aktivt i sortering af affald. Det er indtrykket, at der blev lyttet til SGHs ønsker.
Kommentare til klimasikring godt modtaget
I maj 2014 skrev SGHs bestyrelse et omfattende udkast som høringssvar til en overordnet strategi for Klimatilpasning 2014, som Teknik- og Miljøudvalget udarbejdede.
SGHs roste initiativet, fordi der formentlig er behov for at gennemføre en række tiltag, som kan gøre kommunen bedre rustet til at tackle kommende klimaforandringer i form af for eksempel monsterregn, som vi oplevede det i 2011. I korte træk kan SGHs kommentar sammenfattes på følgende måde:
– Godt initiativ, hvor der er grundlag for at arbejde videre. Det er positivt, at kommunen vil sikre sig mod klimaændringer, der kan forårsage oversvømmelser og ødelæggelser i de kommende år. Men det centrale spørgsmål er, hvor højt ambitionsniveauet bør være. Der er tale om meget omkostningskrævende foranstaltninger, som ingen præcist ved om der er behov for. – Hvor højt bør ambitionsniveauet være? Der er lagt op til, at Hvidovre Kommune generelt skal sikres mod 1.000 års hændelser, og det synes SGH er at skyde over målet.
Kortfristede tiltag er de mest effektive og de billigste. Det fremhæves blandt andet i oplægget, at ”skal man alene se på den samfundsmæssige nettogevinst, er denne størst ved et sikringsniveau på 25 år til år 2050”. Et eksempel: Den samlede omkostning til stormflodssikring ved at etablere sluseporte ved den nordlige indsejling til Københavns Havn og mellem diget omkring Avedøre Holme og diget omkring Vestamager er på 2,3 mia. kr. plus drift. Det skal for Hvidovre Kommunes vedkommende ses i sammenhæng med, at etablering af 3 meter høje diger ved i Lodsparken og Kystagerparken løseligt er estimeret til samlede omkostninger på omkring 27 mio. kr.
– Undgå overinvesteringer og gør langtidsplanlægningen fleksibel, så den kan ændres.
– Alle initiativer børe være viden-, erfarings- og faktabaseret.
– Balancen mellem sikring og risiko bør altid afvejes grundigt.
– Lær af forholdene i Holland.
– Samarbejde intenst med nabokommuner.
– Hold øje med Folketingets beslutninger på området.
– Takstfinansiering må ikke blive en ny skatteskrue, der kan drejes op og ned på.
– Tag hensyn til kulturarv, flora og fauna.
– Brug grønne områder og rabatter til opmagasinering af vand.
– Gør borger- og brugerinddragelse til et fast element i alt arbejde.
– Gør effektiv kommunikation til et fast element i alt arbejde.
– Undgå at pålægge specifikke borgergrupper særligt tyngende opgaver (f.eks. at grundejere tvinges til at opbevare store mængder vand på egen grund ved skybrud).
– Etabler præmieringsordning til borgere og brugere, der gør en ekstraordinær indsats på området.
– Gør Hvidovre kommune til en foregangskommune med den rigtige indsats på det rigtige tidspunkt til den rigtige pris.
Det er igen indtrykket, at der blev lyttet til SGHs ønsker. Det var efterfølgende muligt at genkende flere af SGHs initiativer og forslag.
SGH siger nej tak til et p-korps
I maj 2014 kom det frem, art kræfter blandt politikerne kunne være interesseret i etableringen af en ordning for P-vagter i kommunen. I en kommentar i Hvidovre Avis fremhævede formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Mikkel Dencker, at der var behov for sådan end ordning, fordi de mange ulovlige parkeringer truer trafiksikkerheden.
Blandt andet fremgik det også, at kommunen ville lave en kontrakt med Parkeringskontrol Nord.
SGH har direkte frårådet ordningen med en henvisning til, at det bør foreligge en dokumentation for de ulovlige forhold og af effekten af denne kontrol. Begrundelsen for denne holdning er, at der efter SGHs opfattelse ikke er noget behov for at stramme kontrollen med parkeringen. Der findes – så vidt vides – ingen som helst dokumentation for, at ulovlige parkeringer er af et omfang, der hverken truer trafiksikkerheden – eller forretningslivet på Hvidovrevej, som det også blev fremhævet.
Hvor er tallene for de mange overtrædelser, spurgte SGH om i sin henvendelse. Videre spurgte SGH om dokumentationen for, at tidsbegrænsning på en P-plads højner trafiksikkerheden, og hvor er dokumentationen for, at langtidsparkering (hvis den findes) generer forretningerne på Hvidovrevej, spurgte SGH, som henviste til, at det ved selvsyn ikke har kunnet konstateres, at der i spidsbelastningsperioder er behov for en regulering af, hvor længe en bilist må holde på en given parkeringsplads.
Halvtomme parkeringspladser er det mest almindelige syn på de fleste større parkeringsarealer i kommunen. En pengemaskine
SGH opfatter en P-vagtordning som en pengemaskine, der ikke gavner kommunens borgere eller deres sikkerhed, men derimod primært tjener som indtægtsgrundlag for et kommunalt P-vagt-selskab (Parkeringskontrol Nord, som Ålborg kommune ejer).
Om ordningen er opgivet, vides ikke på nuværende tidspunkt. Eneste melding fra Mikkel Dencker var, at han undrede sig over, at SGH ikke støtter ordningen. På et møde med borgmesteren, som SGH havde i november sidste år, oplyste Helle Adelborg, at hun ikke mente, at ordningen ville blive gennemført, fordi det meste af provenuet fra ordningen ville blive ført ud af kommunen.
En evt. aftale med Parkeringskontrol Nord var i hvert fald ude af billedet. SGH holder øje med sagen og følger op på den igen.
Da fortorv og cykelsti stod i fuldt flor
I august 2014 sendte SGHs bestyrelse endnu et brev til formanden for Teknik- og Miljøudvalget samt til vej- og parkchefen i Hvidovre Kommune om, hvorvidt kampen mod græs og ukrudt er opgivet her i kommunen. Det skyldes, at græs og ukrudt er begyndt at vokse højt og brede sig på fortov og cykelstier.
Brevet var baseret på en grundig research, hvor bestyrelsen havde været ude på veje og stier for at se på, hvor slemt det stod til. Og en billeddokumentation, som blev medsendt, dokumenterede, at der i høj grad er et problem, der bliver forstærket i de kommende år, fordi ukrudt og græs for lov til at gro vildt. Fliser til et meget stort millionbeløb skal lægges om, og fortov skal renoveres. Det er ærgerligt, mener SGHs bestyrelse, hvorfor vi stillede kommunens folk en række spørgsmål om emnet.
Det blev i øvrigt grundigt omtalt i Hvidovre Avis, hvor enhver ved selvsyn kunne beskue de mange fortove med masser af græs og ukrudt. I øvrigt også påpeget af flere andre borgere i kommunen.
Spørgsmålene til politiker og embedsmænd var følgende:
– Er der truffet en politisk beslutning om, at græs og ukrudt for fremtiden, trods sin skadelige effekt, skal have frit spil i kommunen og ikke skal bekæmpes?
– Er der ikke længere afsat økonomi til at holde uønsket græs og ukrudt nede på fortov og cykelstier?
– Har ’Vej og Parkafdelingen’ besluttet, at man ikke længere vil vedligeholde fortov og cykelstier?
– Agter ’Vej og Parkafdelingen’ at udmønte sin vejmyndighed og påtale manglende renholdelse over for relevante, private grundejere?
– Når fliser og asfalt er ødelagt og ligger forskudt i forhold til hinanden, har revner og lignende, er det ikke længere muligt at opnå forsikringsdækning for borgere, der kommer til skade efter falder som følge af underlaget. Giver det anledning til overvejelser?
– Har ’Vej og Parkafdelingen’ eller politikerne foretaget beregninger over, hvor lang tid, der går inden man kan se en meget væsentlig nedgang i standarden på fortov og cykelstier?
– Har ’Vej og Parkafdelingen’ eller politikerne foretaget beregninger over, hvor meget det vil koste at genskabe de værdier, der nedbrydes i løbet af få år som følge af den manglende vedligeholdelse?
Desværre svarede kommunen ikke direkte på SGHs henvendelse, men det blev til et udokumenteret standardsvar i Hvidovre Avis fra den tekniske direktør Gert Nelth om, at alt er som det plejer at være. Der er ikke mindre renholdelse end der tidligere var.
Et lidet opløftende svar, hvorfor bestyrelsen selvfølgelig vil følge sagen op i det kommende forår, hvis fortovene igen står i fuldt flor.
Eller også findes løsningen måske et andet sted. På et møde med borgmester Helle Adelborg og den tekniske direktør i november blev det uformelt aftalt, at Hvidovre
Kommune og SGH til foråret kunne gå sammen i en kampagne om at gøre Hvidovre smukkere, hvilket vel også indebærer, at kommunen påtager sig sin del af renholdelsesopgaverne og ikke overladet det hele til grundejerne.
Støjende adfærd giver gener
I slutningen af september havde SGHs bestyrelse indkaldt beboere omkring I. G. Smiths Alle til et møde, fordi bestyrelsen anså det som sin opgave at blive ajourført omkring den klagesag, som disse beboere kører omkring kloakudbygningen på I. G. Smiths Alle. Bestyrelsen fik en grundig orientering om projektet, som beboerne i området er meget utilfreds med, fordi det støjer, støver og ødelægger grundejernes huse på grund af rystelser.
Noget af det grundejerne er fortørnede over er, at Hvidovre Kommunen ikke overholder sin tilsynspligt med entreprenørerne, der udfører arbejdet. Det medfører gener i form af, at der arbejdes på andre tidspunkter end tilladt, at arbejdet støjer og støver for meget. Desuden frygter nogle grundejere, at rystelser fra arbejdet kan skade deres huse.
Det er en speget og kompliceret sag, og efterfølgende har SGHs bestyrelse haft møde med borgmester Helle Adelborg og kommunens tekniske direktør. Det møde resulterede i yderligere information på området, og selv om SGHs bestyrelse anerkender, at grundejerne i området har mange gener af arbejdet, kan det ikke dokumenteres, at kommunen ikke overholder sine forpligtelser.
Derimod erkendte Helle Adelborg, at kommunikationen med de berørte grundejere har været mangelfuld, og det vil man rette op på. Blandt andet gennem mere proaktiv information til de berørte grundejere, når ny ting sker.
SGHs bestyrelse holder fortsat fokus på området, da det er af generel interesse. Der gennemføres store bygningsarbejder i de kommende år, (bl. a. den nye jernbane, kloaksystem og et nyt Hvidovre Hospital), og derfor er det afgørende, at have et solidt fokus på generne fra dette arbejde. Gener kan naturligvis ikke undgås, men regler skal overholdes, og generne mindskes mindst muligt.
Mange emner på møde med borgmesteren
En konstant og positiv dialog med politikere og embedsmænd i kommunen er vigtig for SGHs arbejde. Findes der ikke en gensidig og respektfuld udveksling af ideer og tanker, bliver det så som så med SGHs indflydelse.
Derfor havde SGHs bestyrelse den 20. november sit første egentlige møde med borgmester Helle Adelborg og den tekniske direktør i kommunen Gert Nelth. Det var et godt møde præget af åbenhed og respekt parterne imellem. Det blev her aftalt, at de regelmæssige møder mellem SGHs bestyrelse og Teknisk Forvaltning/formanden fortsætter som hidtil.
I det følgende de spørgsmål, der blev drøftet på mødet den 20. november 2014, og et kort referat af svar/konklusioner.
Kommunikation med kommunen Borgmesteren erkendte, at kommunens kommunikation på flere felter kunne være bedre. Blandt andet på grund af eksempler nævnt af SGH. Borgmesteren oplyste også, at kommune arbejder på en forbedring af dens kommunikation.
Monsterregn/skybrud Her blev det store kloakprojekt nævnt som eksempel på, at kommunen rent faktisk gør noget. Og at man netop har vedtaget en klimahandlingsplan, som primært drejer sig om foranstaltninger, der skal gennemføres sammen med nabokommuner, fordi ’vand ikke kender kommunegrænser’. SGH nævnte foranstaltninger, som grundejerne selv kunne gennemføre, men her blev det ret bastant afvist fra den tekniske direktør, at borgerne faktisk intet selv kan gøre. Undergrunden består af ler, og det forhindrer gennemsivning, hvorfor egne foranstaltninger er relativt nyttesløse.
”Grønne veje og fortov” Grønne veje og fortove er ikke højt på dagsordenen – blandt andet med henvisning til den manglende mulighed for nedsivning og på grund af en høj pris, der ikke står mål med effekten.
Gener generelt omkring de store byggeprojekter i kommunen og kommunens rolle i disse. Specifikt omkring problemerne på I. G. Smiths Allé Her blev det nævnt, at kommunen er klar over, at de store projekter volder mange mennesker problemer, og at kommunen skal overholde loven og dermed sin tilsynspligt. Det mener man også at have gjort i sagen fra I: Smiths Alle, og ingen rapporter indikerer, at generne dernede har været så alvorlige, at der kunne kræves genhusning. Men borgmesteren erkendte, at kommunikationen og dialog med borgerne generelt om disse projekter – og specifikt på I. G. Smiths Alle har været mangelfuld. Man er opmærksom på dette, og løftet var, at man vil gøre det bedre i fremtiden. Blandt andet mere info via hjemmesiden.
Ejendomsskatter/fremtid/30,3 % stigning i grundskylden frem til 2018 Borgmesteren fastslog, at hun hellere giver skattelettelser på personskatten, så det kommer alle til gode. Hun kommenterede ikke, at der i ejendomsskattens tilfælde er tale om, at reducere hastigheden i stigningen. Ikke en skattelettelse, men det kommenterede hun ikke.
Trafiksanering/fremtid Trafiksaneringen kører efter reglerne om, hvor behovet er størst og effekten af sanering højest. De sorte pletter udbedres først. Den tekniske direktør udtrykte forståelse for SGHs synspunkt om, at enkelte grundejere ikke skal ’kunne købe sig til saneringer, hvis man selv medfinansierer. Svært at sige, hvor overbevisende, holdningen er.
Ukrudtsbekæmpelse Ukrudtsbekæmpelse – eller mangel på samme – overraskede borgmesteren lidt. Forstået på den måde, at hun ikke var klar over, at SGH havde sendt brev og dokumentation til kommunen før det gik til Hvidovre Avis. Tilsyneladende har parkchef Michael Daugaard givet en redegørelse til Teknik- og Miljøudvalget om ukrudtsbekæmpelsen, men indholdet af denne blev ikke nævnt. Den tekniske direktør oplyste, at de områder, hvor der færdes flest mennesker, først og fremmest bliver vedligeholdt. Desuden foreslog borgmesteren, at kommune sammen med SGH næste forår laver en fælles kampagne om et ’pænere Hvidovre’ hvilket må betyde, at kommunen selv vil gøre sit arbejde bedre. Det samarbejde sagde SGH selvfølgelig ja til, og der kommer et udspil.
Afmærkning af vejbygningsmateriel Det her ikke kommunens opgave, men de to lovede at indskærpe over for folkene i Vej – og Parkafdelingen holder lidt øje med dette.
Regulering af parkering i kommunen Hverken borgmesteren eller direktøren var stærke tilhængere af P-vagter som har været nævnt i den offentlige debat, da det meste af afgiftsprovenuet går uden om kommunens kasse. Borgmesteren og den tekniske direktør mente heller ikke, at behovet for P-vagter er stort, og et fælles P-selskab på Vestegnen, som var et af de forslag, der kom op under debatten sidste forår, ser ikke ud til at blive til noget. Borgmesteren oplyste, at hun hver gang hun er til møde med politiet nævner, at ulovlig parkering er en politisag.
Sorteringsordning for villaer SGH roste sorteringsordningen, og det var borgmester og direktør tilsyneladende tilfreds med.
Store vindmøller på Avedøre Holme Flytning af Københavns kommunes fire store vindmøller fra Kalvebod Syd til Avedøre Holme kan formentlig blive en realitet. Borgmesteren mente, at dette bliver løsningen. Hvad værre er, at den aftale, der bliver indgået mellem Københavns kommune og Hvidovre kommune IKKE indeholder en klausul om, at de fire planlagte møller på Kalvebod Syd aldrig må opføres. Det står der intet om i aftalen, og borgmesteren erkendte i den forbindelse, at hvis Københavns kommune ønsker at opføre de fire oprindelige møller i Kalvebod Syd dagen efter, at de fire første er opført på Avedøre Holme, ja så de i princippet gøre dette. Men det mente hun ikke, at Københavns kommune ville gøre.
To store medlemsarrangementer
SGH har i det forløbne år været vært ved to større medlemsmøder, der begge var velbesøgte. I foråret 2014 drejede det sig om, hvordan man sikrer sin bolig mod monsterregn og oversvømmelser, og i oktober drog alle 10 meter ned i jorden for at besøge det nye kloakanlæg ved Åmarken station.
På mødet om monsterregn i juni var 30 – 40 mennesker interesseret i at høre om, hvordan man selv kan beskytte sin bolig mod oversvømmelser. Og det skortede ikke på spørgsmål fra salen om, hvad man selv kan gøre for at forhindre oversvømmelser.
Skader på 1 mia. kr.
På mødet koncentrerede Morten Beha Pedersen fra kommunens By- og Teknikforvaltning koncentrerede sig om de klimastrategiens fire hovedområder:
Kloaksystemet og daglig regn, skybrud, stormflod og Harrestrup Å. Her henviste han til beregninger, der viser, at Hvidovre Kommune i løbet af de næste 100 år risikerer at opleve skader på bygninger for op imod 1 mia. kr. som følge af stormflod og oversvømmelser.
Men samtidig gjorde han opmærksom på, at der findes et utal af forskellige løsninger, og forvaltningen lægger derfor op til fleksible løsninger.
”Vi skal arbejde langsigtet på nogle gode løsninger, og her er det vigtigt, at det bliver muligt at inddrage borgerne i kommunen. Dels fordi de i høj grad skal betale for de mange foranstaltninger, og dels fordi borgerne selv i mange tilfælde kan gøre noget effektivt for at mindske skaderne ved oversvømmelser”, sagde han og henviste til eksempelvis oplagring og nedsivning af vand i specielle vandkanaler og vandbed langs vejene, på grønne områder og på sportsanlæg. Samt at grundejerne selv kan etablere nedsivning af vand i fasciner, fjernelse af fliser, etablering af højvandslukker og lignende.
Netop højvandslukkere gjorde kloakmester Dennis Granhøj fra Lyngholm Kloak-Service og Niels Arne Lauridsen fra Lauridsen Handel-import grundigt rede for. Der findes et utal af forskellige løsninger, som primært retter sig mod sikring af kældre mod oversvømmelser.
Her kom det tydeligt frem, at der er mange muligheder for selv at begrænse oversvømmelserne i eget hjem, og lige så forskellige er priserne alt efter, hvor komplicerede opgaven er. Fra 15.000 – 250.000 kr. er spændvidden i priserne.
Præmieringsordning
Mikkel Dencker, (DF) formand for Teknik- og Miljøudvalget, oplyste, at det er nødvendigt at se på utraditionelle metoder, og henviste blandt andet til Helenevej på Frederiksberg, hvor asfalt på vejen er udskiftet med en særlig belægning, vandet kan trænge ned igennem. Ligesom fliser på fotovene er erstattet af sand.
Han understregede også, at kommunen skal samtænke ting, så man for eksempel med renovering af vejbaner etablerer chikaner og lignende, som ikke alene har betydning for trafiksikkerheden, men også for, hvor hurtigt vand fra monsterregnskyl skylles gennem vejene og ned i kloaksystemerne, som ikke har tilstrækkelig kapacitet til at aflede vandet fra vejene.
På SGHs spørgsmål svarede Mikkel Dencker blandt andet, at det ikke er urealistisk, at kommunen vil overveje en præmierings-ordning for grundejere, som gør noget effektivt for nedsivning af vand på egen grund – for eksempel ved at fjerne fliser og erstatte med grus eller skærver. Det hilste SGH velkomment, og bestyrelsen følger udviklingen på området.
Alle drog 10 meter ned i jorden
Besøget i det nye kloakanlæg ved Åmarken station den 28. oktober 2014 blev en stor succes. Omkring 70 medlemmer deltog i rundvisningen. Alle steg ned i 10 meters dybde for at deltage i besigtige det store kloakanlæg. HOFOR, der er bygherre på projektet, havde sat alle sejl til for at det blev så god og informativ en oplevelse, som muligt. Og det blev det. Det store kloakprojekt er en del af Hvidovre Kommunes sikring mod en gentagelse af den mange oversvømmelser, en monsterregn i sommeren 2011 forårsagede flere steder her i kommunen. Forhåbentlig vil ord som ’skybrud’ og ’ekstremregn’ ikke længere fremtvinge bange anelser, når det nye kloakprojekt er afsluttet.
Trafiksanering er stadig en hjertesag
Trafiksanering er nok det område, som SGH har lagt flest kræfter i gennem årene. Foreningen har altid arbejdet målrettet på at få Hvidovre Kommune gjort til et mere sikkert sted at færdes som trafikant.
Blandt andet har foreningen altid arbejdet for at indføre 40 km/t zone i hele kommunen. Og gør det stadig. SGH har medvirket ved mange trafiksaneringsprojekter, og en af de fortjenester, som SGH kan tage på sin kappe, er, at man har fået kommunen dels til at trafikregulere mere og dels tænke i helheder, når trafiksikkerheden forbedres.
I det seneste år har der blandt borgerne været en stigende interesse for trafiksanering, men det kniber desværre fortsat med at få kommunale midler ud på vejene. Derfor holder SGH fokus på området..
Imod vindmøller ved Kalvebod Syd
SGH har igen afgivet høringssvar, hvor bestyrelsen har argumenteret mod etableringen af fire kæmpevindmøller i Kalvebod Syd. Ikke fordi SGH er modstander af vindmøller. Tværtimod. SGH er for vindmøller men imod forkerte placeringer, og det er der tale om med den nævnte placering.
Så sent som i januar 2015 har SGH sammen med blandt andet Hvidovre Kommune, Danmarks Naturfredningsforening samt et par grundejerforeninger klaget over de fire store vindmøller, som Københavns kommune ønsker at placere ved Kalvebod Syd.
Tidligere har SGH indsendt indtil flere høringsvar til Natur- og Miljøklagenævnet, hvor SGH argumenterer mod den forkerte beslutning med placering af de fire kæmpevindmøller.
Københavns Kommune rider tilsyneladende på to heste i den her sag: Forhandler med Hvidovre Kommune om at placere møllerne på Avedøre Holme samtidig med at man fastholder at ville opføre dem på Kalvebod Syd.
Synligheden større
På samtlige generalforsamlinger har SGH efterlyst mere dialog med jer medlemmer. Hjemmesiden www.sgh.nu som vi holder løbende opdateret, er en del af denne indsats. Her kan alle bestyrelsens aktiviteter følges på tæt hold, og vi planlægger at gøre hjemmeside endnu bedre og mere tilgængelig.
Nyhedsbreve trækker på samme hammel. Desuden arbejder vi som før nævnt med medlemsarrangementer og rundspørger, og disse ting vil fortsat have høj prioritet.
Det er vigtigt for bestyrelse, at vi er i tæt kontakt med de holdninger og ideer, medlemmerne har. Bestyrelsen vil derfor også gerne her opfordre jer til endnu mere kontrakt. Ideer og udfordringer, vi skal tage op. Medlemsarrangementer, vi skal søge at gennemføre. Det er SGH styrke og brændstof.
SGH har også – som tidligere -været meget synlig i pressen i det forløbne år. Det er godt fordi vi dermed sikrer os en naturlig plads i den offentlige debat her i kommunen.
Herefter overlader jeg beretningen til jeres behandling. Tak for ordet og opmærksomheden.
P.B.V.
Flemming J. Mikkelsen, den 25.02.2015
