Indbydelse til ordinær generalforsamling
____________________________
SGH indkalder hermed til både ordinær og ekstraordinær generalforsamling:
Mandag den 18. marts 2024 kl. 19.00
Strunge 1 salen, Kulturhus Risbjerggaard
Hvidovrevej 241
2650 Hvidovre
Ifølge SGHs vedtægter kan alle bestyrelsesmedlemmer fra hver grundejerforening, der er medlem af SGH, deltage i generalforsamlingen. Samtidig siger vedtægterne, at medlemsforeningernes repræsentanter har stemmeret på generalforsamlingen efter en fordelingsnøgle, hvor foreninger med under 50 medlemmer har én stemme, mens foreninger med 50 medlemmer eller derover har to stemmer. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til det fremmødte antal medlemmer, når indkaldelse og dagsorden er bekendtgjort ifølge vedtægternes bestemmelser.
Udover indkaldelse til den ordinære generalforsamling indkaldes hermed til en ekstraordinær generalforsamling, der gennemføres, når den ordinære generalforsamling er afsluttet. Denne indkaldelse skyldes, at bestyrelsen har et forslag til en vedtægtsændring, og kan denne ikke gennemføres under den ordinære generalforsamling på grund af for få fremmødte, kan vedtægtsændringen ifølge §6 behandles på den ekstraordinære generalforsamling – uanset, hvor mange, der deltager i generalforsamlingen.
Herefter vil generalforsamlingen blive gennemført efter den i vedtægterne givne dagsorden.
Med venlig hilsen og vel mødt
Sammenslutningen af grundejerforeninger i Hvidovre Kommune, SGH
Bestyrelsen
Med indbydelsen følger:
· Mød borgmesteren
· Dagsorden for SGHs generalforsamling 2024 samt bestyrelsens forslag til vedtægtsændring
Udsendes i uge 8:
· SGHs Regnskab for 2023
· Bestyrelsens forslag til 2024 budget