Meld jer ind i SGH og få indflydelse
Sammenslutningen af grundejerforeninger i Hvidovre Kommune, SGH, har nu snart eksisteret i 22 år. Gennem disse år har sammenslutningen, der er en paraplyorganisation for private grundejere i kommunen, beskæftiget sig med rigtigt mange ting, der er væsentlige for grundejerne i kommunen.
Mange ressourcer har vi brugt på at påvirke lokalpolitikerne i sager, der betyder noget for grundejerne. Det drejer sig blandt andet om at få reduceret hastighederne i kommunen, støjbekæmpelse, udvikling af bebyggelser i kommunen, lokalplaner, arbejdet for en grønnere kommune, og vi har skrevet en masse høringsvar til rigtigt mange politiske tiltag.
Det seneste drejede sig om et høringssvar til Vejdirektoratet om en overdækning af Amagermotorvejen og en hastighedsnesættelse til 70 km/t.
Også en række velbesøgte arrangementer har SGH stået for gennem tiden. Alt i alt en række gode resultater, synes vi selv, at vi har opnået gennem årene.
Vi har ca. 40 pct. af grundejerne i kommunen som medlemmer, men vi vil gerne være flere. Mange flere. Jo stærkere, vi er som organisation, desto bedre er vi stillet over for de lokale politikere. Med bedre infoydelse som resultat.
Vi synes selv, at SGH er anerkendt og respekteret i lokalsamfundet, men vi vil som sagt gerne stå stærkere, så overvej grundigt at melde din grundejerforening ind i SGH. Det årlige kontingent er beskedne 7 kr./medlem i din grundejerforening. Du kan få meget mere information på hjemmesiden www.sgh.nu og her på Facebook. Du er også velkommen til at kontakte bestyrelsen.
Med venlig hilsen
Sammenslutningen af grundejerforeninger i Hvidovre Kommune, SGH