Støj påvirker os alle – sådan begrænser vi den
SGH inviterer til foredrag og debat om en reducering af de store støjproblemer, som præger Hvidovre Kommune.
Støj påvirker alle. Ingen går fri. Specielt ikke her i Hvidovre, som gennemskæres af to motorveje og tre jernbaner. Og støjen har rigtigt mange sundhedsmæssige påvirkninger, og der er derfor et stort behov for at begrænse støjen i vores område. Ikke mindst set i lyset af, at de seks spor på Amagermotorvejen ad åre bliver til ti spor. Det er baggrunden for, at SGH inviterer til et stormøde omkring støjbekæmpelseden 26. januar 2023 kl. 19:00 – 21:00 i Lille friheden
Støj skal primært bekæmpes ved kilden. Derfor et indlæg om overdækning af motorveje. Men der er flere muligheder for, at den enkelte grundejer selv kan etablere foranstaltninger, som nedbringer støjen fra de store veje. SGH har derfor bedt en række eksperter om at give deres bud på, hvordan man som grundejer selv kan være med til at reducere støjen omkring sin egen bolig. Mødet er åbent for alle. Ikke kun medlemmer af SGH. Og heller ikke kun grundejere. Alle, der interesserer sig for at reducere støj, er velkomne.
Programmet for mødet den 26. januar 2023 ser sådan ud:
1. SGH byder velkommen ved formand Flemming J. Mikkelsen
2. Borgmester Anders Wolf Andresen fortæller om kommunens tiltag
a. Puljer til lydisolerende vinduer m.m.?
b. Spørgsmål
3. Oplæg om Solporten og overdækningen af Amagermotorvejen v. arkitekt Mads Lützen
a. Sådan kan der overdækkes
b. Spørgsmål
4. Oplæg fra støjekspert Ole Grann Andersson, Teknologisk Institut
a. Sådan begrænser man støj fra bilen
b. Spørgsmål
5. Oplæg om støjdæmpning af egen have/terrasse ved Claus Veronese
a. Eksempler på, hvad man selv kan gøre
b. Spørgsmål
Dokumentation: Så farlig er støj
Trafikstøj har mange sundhedseffekter. Disse kan gå fra at være en følelse af ubehag til i værste fald at være skyld i dødsfald. Nedenfor ses dokumenterede sundhedseffekter ved trafikstøj:
· Støj kan føre til stress. Hvis man udsættes for støj, kan man føle sig stresset. Denne følelse går væk, når man ikke er udsat for støj længere.
· Trafikstøj kan være skyld i hjerte-karsygdomme. Dette er undersøgt og bevist. Der er en sammenhæng mellem støj og blodpropper i hjerte og mellem støj og forhøjet blodtryk samt slagtilfælde.
· Trafikstøj kan også føre til diabetes. Undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem trafikstøj og en større livvidde.
· Trafikstøj kan føre til cancer.
· Trafikstøj kan have en negativ påvirkning på børns helbred. Denne støj kan blandt andet være skyld i dårlig hukommelse og læseforståelse. Derudover kan trafikstøj påvirke børns blodtryk.
Vel mødt
Deltagerrekord på møde om opvarmning
Til støjmødet den 26. januar 2023 kan SGH forhåbentlig samle lige så mange deltagere, som da vi den 23. august havde indkaldt til medlemsmøde. Overskriften på mødet hed ”Fjernvarme eller varmepumpe”, og ikke mindre end 150 mennesker havde fundet vej til Lille Friheden for at høre interessante indlæg om opvarmning, som prismæssigt har været på himmelflugt. Det er det hidtil største antal deltagere i et arrangement i SGHs 20-årige historie, hvor vi har holdt to til tre arrangementer årligt.
Bestyrelsen er selvfølgelig glad for, at interessen er så stor for de emner, vi vælger at tage op. Priserne på opvarmning er jo ikke just faldet siden august, og bestyrelsen arbejder derfor på en opfølgning på mødet. Mere om dette senere.
Vi vil gerne være mange flere
SGH vil gerne have flere medlemmer. Jo flere, vi står sammen, desto stærkere står vi over for politikere, myndigheder og andre. Et styrket SGH gør os bedre til at fremføre grundejerforenings-synspunkter i den offentlige debat og over for politikere. Kender du derfor grundejerforeninger, der ikke er medlemmer af SGH, så opfordre dem venligst til at melde sig ind i foreningen. Det koster 7 kr./medlem i ens egen forening at være medlem af SGH.
Bestyrelsen planlægger en kampagne på Facebook og på hjemmesiden, hvor vi løbende vil gøre opmærksom på de mange fordele, grundejerne i kommunen har ved at være medlem af SGH.
Generalforsamling den 21. marts 2023
Sæt allerede nu kryds i kalenderen ud for den 21. marts 2023, hvor SGH holder sin årlige, ordinære generalforsamling i Kulturhus Risbjerggaard kl. 19:00.
Bestyrelsen
SGHs bestyrelse ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår 2023