Referat af ordinær generalforsamling 23. marts 2022
Afholdt på Magistergården
——————————————————————————————
Vi startede med et offentligt møde, hvor borgmester Anders Wolf Andresen fortalte om visioner for kommunen. Der var 32 tilhørere til mødet.
Efter en kort pause, bød SGHs formand Flemming Juel Mikkelsen velkommen til generalforsamlingen. Fremmødet var på i alt 14 personer, der repræsenterede 10 foreninger.
- Valg af dirigent
Efter forslag fra bestyrelsen blev Poul Sverrild valgt som dirigent. Han konstaterede, at generalforsamlingen var gyldigt varslet og dermed beslutningsdygtig.
- Bestyrelsens beretning
På vegne af SGH fremlagde Flemming Juel Mikkelsen, grf. Bredevang, bestyrelsens beretning.
Beretningen er vedlagt som bilag og kan også læses på sgh.nu
Der var flere kommentarer til beretningen.
Der var snak om affaldsplanen, aflevering af glas i kuber, hvorfor skal glas ikke stadig afleveres på parcellen? Forslag om at glascontaineren ikke må benyttes mellem kl. 22:00 og 07:00. Der var flere der vil møde op til kommunens affalds-møde 7. april på Langhøjsskolen.
- Revideret regnskab for 2021
Kasserer Anders Aalund, grf Hvidovre Kirkeby; fremlagde det reviderede regnskab, som var udleveret på forhånd.
Der var få kommentarer om mødeudgifter. Der blev udtalt kritik af bestyrelsens udgifter til bespisning. Bestyrelsen tog kritikken til efterretning. Herefter blev regnskabet enstemmigt godkendt.
- Forslag fra bestyrelsen
Der var ingen forslag fra bestyrelsen.
- Forslag fra medlemmerne
Der var ikke indkommet forslag fra medlemmerne.
- Budget 2022/kontingent/honorarer/gebyrer
Kasserer Anders Aalund fremlagde budgettet. Bestyrelsen foreslog i budgettet, at kontingentet forhøjes fra kr. 5,00 til kr. 7,00 pr. medlem i medlemsforeningerne.
Der var lidt debat om kontingentstigningen. Det blev vedtaget at ændre i noten vedr. kontingentstigningen. Efter ændringen har noten følgende ordlyd, ”Budgetforslaget for 2022 indeholder blandt andet et forslag om at forhøje det årlige kontingent til SGH fra 5 til 7 kr. årligt/medlem hos de grundejerforeninger, der er medlemmer af SGH. Kontingentet har været uændret siden 2002”,
Herefter blev budgettet godkendt.
- Valg til bestyrelsen
- Flemming Juel Mikkelsen, grf. Bredevang, genvalgt som formand, for 2 år.
- Marianne Bauerfeld, grf. Holmegård, genvalgt for 2 år.
- Jesper Nielsen, grf. Avedøreparken, genvalgt for 2 år.
- Flemming Jensen, grf. Skellet, genvalgt for 2 år.
- En bestyrelsessuppleant (vælges for 2 år) ingen valgt.
- En bestyrelsessuppleant (vælges for 1 år) ingen valgt.
Herefter ser bestyrelsen i SGH sådan ud:
Flemming Juel Mikkelsen.
Inger Belling Olsen.
Anders Aalund.
Jesper Nielsen.
Marianne Bauerfeld.
Flemming Jensen.
Søren Mortensen.
- Valg af revisor:
- Erik Christiansen, grf. Christiandalparken, genvalgt for2 år.
- Revisorsuppleant, grf. Svendebjerg, Helene Flethøj, valgt for 1 år.
- Eventuelt
Mødet slut kl. 22: 10
Poul Sverrild Flemming Juel Mikkelsen Jesper Nielsen
Dirigent Formand Referent