SGH – Årsberetning for 2019 – 2021
Bestyrelsens beretning for 2019 – 2021 er aflagt af formanden for Sammenslutningen af Grundejerforeninger i Hvidovre Kommune, SGH, Flemming J. Mikkelsen, på den ordinære generalforsamling onsdag den 8. september 2021 på Magistergården.
INDLEDNING
Lad mig slå det fast med det samme. Den her beretning dækker aktiviteter i 2,5 år mod en normal beretning, som dækker et år. Og det er ikke blot periodens længde, der har været usædvanlig. Også aktiviteterne, som i en stor del af perioden har været stærkt begrænset af covid-19-epedemien.
Og lad mig også for en god ordens skyld fra start slå fast, er det da trods alt lykkedes at sætte grundejerfingeraftryk på flere sager i perioden. Men dette arbejde ikke er blevet lettere. På ingen måde. Snarere tværtimod, så lad os starte med de udfordringer om borgerinddragelse i kommunen, som SGH oplever og som andre borgergrupper også slås med.
Dette her skal ikke opfattes som en jammerkoncert, men se fra en SGH-synsvinkel er det faktisk blevet temmelig vanskeligt at komme i en reel dialog med politikerne. Og dog. Dialogen er der måske nok, men man skal have et meget skarpt og fokuseret syn for overhovedet at få øje på, at politikerne lytter til budskabet.
Ikke brug for
Lad mig tage nogle eksempler: Det netop vedtagne højhusbyggeri ved Hvidovre Station, som inkluderer et boligtårn på op imod 50 meter, er ikke lige det, SGH mener, byen har brug for. Der er et klart behov for at byforny netop det område, men med betydeligt færre etager end det nu vedtagne projekt. Og det har vi givet udtryk for.
SGH har indgivet høringssvar, hvor vi gør opmærksom på dette. Vi har deltaget i borgermøde om projektet og i debatter i Hvidovre Avis og på de sociale medier. Men på intet tidspunkt er det lykkes at få politikerne i tale. Kun embedsmændene. Og det færdige projekt vidner ikke om tydelige SGH-fingeraftryk. Projektet er faktisk fuldstændig renset for vores forslag til forbedringer. Her er det vigtigt at understrege, at SGH ikke er imod højhuse. Vi er imod forkerte placeringer.
Affaldssortering
Noget nær det samme kan man sige om de affalds-sorteringsprojekt, der kører i øjeblikket. Som alle andre skal grundejerne sortere affaldet meget bedre end hidtil. Her igen må det understreges, at grundejerne ikke er imod bedre sortering. Bestemt ikke. Men vi kan være kritiske over for den måde, sorteringen organiseres på.
Den nye sorteringsordning betyder flere affaldscontainere hjemme på matriklen hos os alle, og her falder det især i øjnene, at alle affaldscontainere skal flyttes helt ud til skel. Enten vinkelret på eller langs med. Det er ikke en god løsning. Det er grimt med alle disse containere langs villavejene, og det hænger slet ikke sammen med kommunens erklærede ønske om at gøre villavejene mere grønne.
Flytningen af disse affaldscontainere helt ud til skel betyder også store udgifter til etablering af pladser til disse containere. Her finder vi det i SGH også helt utroligt, at man hos kommunens folk og hos politikerne ikke forsøger at finde bedre løsninger sammen med brugerne. Men sådan fungerer tingene ikke i Hvidovre Kommune. På intet tidspunkt har man inddraget brugerne i planlægningen af den øgede sortering. Den viden, man eventuelt kunne hente ad den vej, interesserer ikke nogen på rådhuset.
Det kunne jo være, at der rundt omkring sidder folk med forslag til andre løsninger end den foreslåede – eller at grundejerne faktisk gerne vil betale mere i afgift for at containerne kunne beholde de pladser, som mange allerede har investeret mange penge i for få år siden, da affaldscontainerne også blev tættere på skel.
Spændende hvor affaldscontainerne skal rykkes hen næste gang. De er helt ude ved skel i den nye ordning fra 2022.
Lugtgener fra skraldespande
SGH har ligeledes rejst problematikken med, at politikerne fra 2022 har besluttet, at den ugentlige tømning af mad- og restaffald i perioden maj – august suspenderes og erstattes af 14-dages tømning. Dette vil give nogle meget alvorlige lugtgener fra forår og sommer 2022.
Vi har i disse dage allerede en lille forsmag på dette. Fra og med sidste uge overgik vi til 14-dages vintertømning af denne container. I sidste og i denne uge har det været relativt varm – men ikke sommertemperaturer – og alligevel breder en grim lugt sig i disse timer omkring skraldecontaineren.
Den ændrede sommertømning har givet en vis offentlig debat i Hvidovre Avis og på sociale medier, men som ved beslutningen omkring flytningen af skraldespande ud til skel ved vej, har dette ikke affødt nogen reaktion fra de ansvarlige politikere. Og en direkte henvendelse til forvaltningen og politikerne har ikke ført til noget. Ikke engang et svar på henvendelsen.
Prisstigning på 35 pct.
SGH har også foretaget en analyse af pristigninger på at få afhentet det sorterede affald. Den viser, at den samlede prisstigning siden 2018 har været på 35 pct. Det er i den periode, at kommunens egne folk har overtaget renovationskørslen. Intet andet er steget så meget.
Og der er ikke tale om prisstigninger initieret af nye krav til sorteringen fra regeringens side. Tværtimod. De nye krav fra regeringen dukkede op den 16. juni 2020, og det er disse krav, der er ved at blive implementeret. Disse vil ifølge kommunen også føre til markante prisstigninger.
Pristigningerne er udelukkende et resultat af ordinær drift. Her har SGH igen spurgt politikerne om en forklaring på denne prisstigning. Det har hidtil ikke givet noget resultat – selv om sagen har været omtalt i Hvidovre Avis, Hvidovre Nærradio og på sociale medier.
Også i denne sag har politikerne været tavse. Også selvom en socialdemokratisk ordfører har fremhævet, at overgangen til ordningen med kommunens egne folk har betydet en kraftig reduktion i prisen. Det har vi foreløbig ikke set noget til.
Boligpolitikken er højhuse en masse
I foråret foretog SGH en analyse af, hvor mange steder i kommunen, at politikerne planlagde nyt højhusbyggeri. 17 steder var dengang udpeget, og det beskrev vi i en kommentar i Hvidovre Avis, og artiklen gav også genlyd i de sociale medier.
Projekterne betyder opførelsen af op imod 4.000 nye boliger i områder, som i dag er grønne. SGH har vanskeligt ved at forstå, at det er en grøn udviklingspolitik for kommunen at sløjfe grønne områder.
Efterfølgende svarede borgmester Helle Adelborg offentligt, at det skam er grøn politik og at der er tale om moderne byudvikling. Men højhuse er ikke nødvendigvis udtryk for udvikling. Og borgmesteren har i hvert fald ikke lagt op til yderligere diskussion om emnet.
Det er væsentligt her at understrege, at SGH absolut ikke er modstandere af boligbyggeri i flere etager. Tværtimod. Men vi er modstandere af forkerte placeringer.
For byudvikling
SGH er nemlig ikke imod moderne byudvikling. Men vi ser nok ikke så firkantet på begrebet byudvikling som borgmesteren, der sætter lighedstegn mellem moderne byudvikling og højhuse.
SGH mener nok, at der er behov for et mere nuanceret syn, da forskellige områder af kommunen måske ikke skal byudvikles med de samme greb.
For eksempel er der ikke i de seneste år udlagt et eneste nyt område med parcelhuse, og der er ingen oplagte eksempler på, at eksperimenterede byggeri med nye boligformer bliver prioriteret.
Digitale borgermøder
SGH har deltaget i mange digitale borgermøder inden for det seneste år – med ret begrænset effekt. Politikerne deltager ikke i diskussionen på disse møder, og en række spørgsmål, der trænger sig på, kan ikke besvares, fordi de er politiske.
Der henvises altid til høringssvar som en mulighed for at komme i dialog med politikerne, men når man ser de færdige forslag, der er indsendt høring til, må man blot konstatere, at det kan være vanskeligt at genfinde de forslag om forbedringer, som SGH har indsendt i høringsperioden.
Mest grelt var det omkring højhusbyggeriet ved Hvidovre station, som nu er vedtaget uden de store dikkedarer. Her har SGH på den baggrund taget skridtet fuldt ud og indbragt projektet for Planklagenævnet sammen med grf. Holmegaard.
Manglende borgerinddragelse
Som følge af den manglende lydhørhed fra politikernes side, skrev SGH blandt andet et indlæg i Hvidovre Avis, hvor vi gjorde opmærksom på den manglende borgerinddragelse i kommunen. Vi dokumenterede det blandt andet med de mange digitale borgermøder, der er holdt uden politikernes deltagelse.
I sagen omkring boligtårnet ved Hvidovre Station kan det blot konstateres, at borgerne på intet som helst tidspunkt i processen har været i direkte kontakt med eller i dialog med politikerne, der træffer beslutning om at projektet skal gennemføres.
Det synes vi SGH ikke er udtryk for borgerinddragelse, men en repræsentant for Dansk Folkeparti afviste dette, og fremhævede, at der havde været den borgerinddragelse og dialog, der var behov for. Et temmelig uforståeligt svar.
Vores artikel gav en del henvendelse fra borgere i kommunen, der havde samme opfattelse som SGH, og som derfor heller ikke følte, at der reelt er borgerinddragelse.
Dialog med politikere
I de seneste års beretning er det blevet fremhævet, at SGH har en god kontakt og dialog med kommunens politikere. Det vil vi også gerne kunne sige den her gang. Det kan vi for så vidt også, fordi lokalpolitikerne har et godt kendskab til SGH, og vi har også et godt kendskab til politikerne og en nem adgang til dem.
Men som tidligere nævnt i den her beretning kunne vi godt ønske os, at dialogen var tættere og at politikerne havde en større lyst til lytte til borgerne.
Det giver nu engang det bedste resultat, at der er en tæt kontakt, og at alle parter respekterer hinanden og hinandens synspunkter.
Høringssvar
SGH har i de forløbne 2,5 år også skrevet en række høringssvar. Dels omkring trafik og ikke mindst omkring støjbekæmpelse og dels byggeri.
Høringssvar blandt andet til et planlagt byggeri ved Svend Aagesens Allé 10 som omfatter ejendommene Svend Aagesens Allé 10A og Svend Aagesens Allé 10B-D, hvor vi anbefalede en maksimal byggehøjde på tre etager. Umiddelbart efter trak investor sig fra byggeriet.
Siden årsskiftet 2020/2021 har SGH også været involveret i sag på Catherine Booths Vej, hvor fire parcelhusgrunde af kommunen pludselig blev udlagt til opførelsen af syv rækkehuse – på trods af en lokalplan, der ikke åbnede mulighed for bygning af rækkehuse. Den lokale grundejerforening fik støtte af SGH til at det lykkedes at forhindre dette projekt.
SGH deltog også aktivt sammen lokale grundejere og grundejerforeningen i at få politikerne til at nedlægge et §14-påbud på Strandvangsvej mod opførelsen af et nyt hus med en stor tagterrasse i 1. sals højde, som gav store indsigtsproblemer for de omkringboende naboer.
Projektet egnede sig ikke til det pågældende område. Nu er man i gang med at udarbejde en ny lokalplan for området, som forhåbentlig bliver til gavn for alle i området.
Medlemstal faldende
I de senere år har SGHs medlemstilslutning svinget lidt op og ned, og meget tyder på, at dette fortsætter. I øjeblikket er medlemstallet 3.272 medlemmer fordelt på 35 foreninger mod et medlemstal på 3.762 medlemmer fordelt på 36 grundejerforeninger ved udgangen af 2018.
Det er en forkert udvikling. Der er mere brug for SGH end nogensinde før. Vi har derfor i SGHs budget udstukket et mål på 42 foreninger med tilsammen 4.200 medlemmer for at gøre SGH til en endnu mere slagkraftig organisation.
Øgede udfordringer
Men som nævnt ved tidligere generalforsamlinger er SGHs bestyrelse er også klar over, at vi som organisation har stigende udfordringer. Vi får stadig meldinger om, at det kniber mere og mere for de enkelte grundejerforeninger at fortsætte aktivitetsniveauet, da det er vanskeligt at rekruttere medlemmer til foreningernes bestyrelser. Det betyder, at flere af medlemsforeningerne har varslet, at deres foreninger lukker ned.
Det er ærgerligt, og derfor påhviler der også SGH en opgave i, dels at opfordre foreningerne til at fortsætte deres aktiviteter, og dels at blive medlem af SGH. Det at stå sammen i en fælles flok giver indflydelse. I SGH er vi overbevist om, at det at deltage i et konstruktivt samarbejde med kommunens politikere og embedsmænd giver resultater. Det er vigtigt, at SGH hele tiden rumsterer i politikernes og embedsmændenes bevidsthed.
Og i den proces er det afgørende, at SGH er synlig og deltager i den offentlige debat. Og skaber transparens, som synliggør de resultater, der opnås, så det er tydeligt for enhver, at det betyder noget, at grundejerne i kommunen har et fælles talerør. Ikke mindst i forhold til politikerne.
Større synlighed
Men når dette er sagt på vi også konstatere, at selv om SGH er mere synlig end i lang tid i medierne og nyhedsbreve, som vi udsender, at interessen blandt jer – vores medlemmer – også virker svigtende.
Synlighed er et stadig vigtigere element i SGHs arbejde. Her er hjemmesiden www.sgh.nu et godt element. Den bliver brugt. Vi får flere henvendelser fra medlemmer ad denne vej end tidligere.
Synligheden styrkes også af SGHs nyhedsbreve, som bestyrelsen ved, at modtagerne sætter stor pris på. I 2019 – 2021 har SGH udsendt 12 stk.
Synligheden har også vist sig i Hvidovre Avis, som allerede tidligere nævnt. I 2018 er SGH kommet på sociale medier. Men desværre ikke med den helt store effekt. Vi har 125 Facebook-medlemmer, og det oprindelige mål var at bruge platformen som et nyt markedsføringsredskab. Her er der nok behov for at indsatsen nytænkes.
Årets arrangementer
Arrangementer for jer medlemmer er også en god aktivitet i SGH, så her lige en kort gennemgang af det seneste års arrangement: Godt 10 tons ukrudt og haveaffald indsamles årligt sammen med kommunen i september.
I foråret 2019 var vi på besøg på Vej & Park i kommunen, og det var et udmærket besøg. Det har en meget omfattende maskinpark til at udføre de mange opgaver, som kommunen har på dette felt. Interessant var det også at se deres gartneri, hvor de fremdriver de mange blomster til udsmykning af veje.
I vinteren 2020 besøgte vi sammen med medlemmerne Amager Bakke, det berømte affaldsenergianlæg med skibakke på toppen, som effektivt og sikkert omsætter dit restaffald til fjernvarme og strøm. Blandt andet affald fra Hvidovre Kommune. Det var en meget interessant aften at høre om værkets produktion, se det store anlæg og ikke mindst nyde den formidable udsigt ud over et vinterklædt København fra toppen af skibakken.
I august i år var vi på besøg i ”katedralen”, som er Kystagerparkens Bassin lige ved Bjerget, og som er Hvidovre største rum. Bassinet, der drives af HOFOR kan i spidsbelastningsperioder, hvor det regner meget, opsamle ikke mindre end 6.000 m3 regnvand/spildevand. Meget interessant og betryggende at vide, at denne mulighed findes, når det regner meget.
Nye lokalplaner
I efteråret 2019 lykkedes det SGH at få pustet nyt liv i lokalplanerne i kommunen, som er præget af gamle byplansvedtægter.
Hidtil er denne proces gået meget langsomt, men ved en henvendelse til forvaltning og et indlæg i Hvidovre Avis blev fornyelsesprocessen genoptaget, og meget tyder på, at den fortsætter. Tempoet er dog kommet ned igen, men det kan jo skyldes Covid-19.
Bestyrelsesmøder
Bestyrelsen har holdt 7 bestyrelsesmøder i 2019, 3 i 2020 og 5 møder i 2021. Nogle af disse var digitale. Bestyrelsesmedlemmer har deltaget i møder i Det Grønne Råd. Primært omkring Hvidovre Kommune som en vild kommune, men også omkring vand/risiko for oversvømmelser, trafiksanering, børn i naturen, grønne områder og beplantning.
SGH er ligeledes tilhører ved kommunalbestyrelsesmøder, vi har – som før nævnt – deltaget i arrangementer og borgermøder og høringer, som er relevante for SGHs medlemmer. Samtidig har vi gennemført et arrangement for medlemmerne.
I slutningen af 2019 har foreningen desværre mistet et af sine bestyrelsesmedlemmer, idet Peter Lougart afgik ved døden. Peter har været med i SGHs ledelse i mange år og en god drivkraft i foreningen. Det siger vi i bestyrelsen tak for, og ære være hans minde.
Skal SGH overleve?
Ved tidligere generalforsamlinger har vi berørt emnet: Betyder svag interesse for SGH blandt medlemmerne, at der igen sættes spørgsmålstegn ved SGHs fortsatte eksistens.
Det er vi desværre nødt til at gøre igen. SGH fik siden sin etablering i 2002 stigende anerkendelse for sine synspunkter og respektfulde relationer til alle, hvilket på et tidspunkt medførte, at organisationen i sin bedste tid var oppe på en repræsentation på 45 – 50 pct. af de private grundejere i kommunen.
Men dette tal har nu været faldende gennem et stykke tid – dels fordi medlemmerne melder sig ud af SGH, og dels fordi flere medlemsgrundejerforeninger har nedlagt sig selv.
Gennem flere år har det også været en udfordring at rekruttere nye bestyrelsesmedlemmer, og intet tyder på, at denne udfordring er blevet mindre. Tværtimod.
Her er det relevant at stille sig selv det spørgsmål, om bestyrelsens tiltag og arrangementer er for kedelige og ligegyldige? Bestyrelsen synes det ikke. Men en ting er i hvert fald sikker: SGHs mange høringssvar, kontakter og møder med politikere, meningstilkendegivelser har alle sammen været relevante og derfor forsvarlige synspunkter fra en paraplyorganisation. Alligevel er det i den nuværende situation relevant, om det er tiden at aflive organisationen.
Eller skal SGH styrkes. I bestyrelsen håber vi på, at det sidste vil ske. Der er masser af opgaver for en fælles paraplyorganisation: De mange nye etagemeter, kommunen planlægger at bygge kræver modspil fra grundejerne for at opnå en balanceret udvikling i byen, hvor det er vigtigt at den geopolitiske spredning er god.
Omstillingen af kommunen til en mere grøn kommune, som vi alle er interesseret i, men hvor vi nok ikke er helt enige i, hvordan finansieringen af denne omstilling skal foregå. Her kræves grundejersynspunkter.
For slet ikke at tale om støjområdet, som formentlig vil være den allerstørste udfordring i de kommende år, og som derfor kræver megen fokus. Trafikken på både statsvejene og kommunevejene stiger, og grundejersynspunkter er vigtige, når støjen skal tackles og bekæmpes.
Ikke mindst set i lyset af den kommende etablering af en række kunstige øer øst for Avedøre Holm. Etableringen vil angiveligt tage 25-30 år, og i hele den tid vil lastbiler nærmest i pendulfart køre jord til området. Det vil betyde vejudvidelser, ny-anlæg af veje med alt hvad dette medfører af støj og udledninger af forskellig art.
Der er lagt op til en spændende udvikling med det nye projekt. Men planlægningen og implementeringen kræver meget nøje overvejelser, så den bliver mindst til gene for de mange grundejere, der bor i nærområdet.
Her ville jeg personligt være mest tryg ved, at stærke fælles grundejerinteresser er til stede i kommunen.
Herefter overlader jeg beretningen til generalforsamlingens behandling. Tak for ordet og opmærksomheden.
Bestyrelsen, den 08. september 2021
