Indbydelse til ordinær generalforsamling
SGH indkalder hermed til ordinær generalforsamling:
Onsdag den 8. september 2021 kl. 19.00
Magistergaarden
Hvidovre Kirkeplads 3
2650 Hvidovre
Ifølge SGHs vedtægter kan alle bestyrelsesmedlemmer fra hver grundejerforening, der er medlem af SGH, deltage i generalforsamlingen. Samtidig siger vedtægterne, at medlemsforeningernes repræsentanter har stemmeret på generalforsamlingen efter en fordelingsnøgle, hvor foreninger med under 50 medlemmer har én stemme, mens foreninger med 50 medlemmer eller derover har to stemmer. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til det fremmødte antal medlemmer, når indkaldelse og dagsorden er bekendtgjort ifølge vedtægternes bestemmelser.
Efter en rundvisning i Rytterskolen og Magistergaarden med museumschef Poul Sverrild (se mere næste side) er der pause, hvor SGH vil servere kaffe og kage.
Derefter gennemføres generalforsamlingen efter punkterne på den medsendte dagsorden.
Med venlig hilsen og vel mødt
Sammenslutningen af Grundejerforeninger i Hvidovre Kommune, SGH
Bestyrelsen
Dagsorden, årsrapporter 2019/2020 og budget 2021 er udsendt til medlemmerne.