Bestyrelsens beretning for 2018 er aflagt af formanden for Sammenslutningen af Grundejerforeninger i Hvidovre Kommune, SGH, Flemming J. Mikkelsen, på den ordinære generalforsamling tirsdag den 26. marts 2019 i Cirkusmuseet.
Sket i året
2018 har været et år med et nogenlunde tilfredsstillende aktivitetsniveau, og det er lykkedes SGH at sætte grundejer-fingeraftryk på flere sager. Ikke fordi det er blevet nemmere at få indflydelse. Det er det ikke.
Bestyrelsen har holdt 9 bestyrelsesmøder i løbet af året, og bestyrelsesmedlemmer deltaget i 3 møder i Det Grønne Råd. SGH er ligeledes tilhører ved kommunalbestyrelsesmøder, vi har deltaget i arrangementer og borgermøder og høringer, som er relevante for SGHs medlemmer. Samtidig har vi gennemført et arrangement for medlemmerne.
I løbet af året har foreningen desværre mistet den ene af sine revisorer, idet Tina Forchhammer sidste forår afgik ved døden. Tina har været med i SGHs ledelse i mange år og en god drivkraft i foreningen – de seneste år som revisor. Det siger vi i bestyrelsen tak for, og ære være hendes minde.
Medlemstal faldende
I de senere år har SGHs medlemstilslutning svinget lidt op og ned, og meget tyder på, at dette fortsætter. Med udgangen af 2018 er medlemstallet 3.762 medlemmer fordelt på 36 grundejerforeninger. Det er lidt mindre end i 2017. Det svarer til, at lidt under halvdelen af samtlige grundejere i kommunen er medlemmer.
Men som tidligere nævnt vil vi gerne være flere, hvad SGHs budget, som I præsenteres for senere, også giver udtryk for. I 2019 gerne 42 foreninger med tilsammen 4.200 medlemmer. I det kommende år planlægger vi nye initiativer over for potentielle medlemmer, så SGH fortsat kan fremstå som en veletableret og slagskraftig organisation. Det har SGH haft succes med tidligere.
Øgede udfordringer
Men som nævnt ved tidligere generalforsamlinger er SGHs bestyrelse er også klar over, at vi som organisation har stigende udfordringer. Vi får stadig meldinger om, at det kniber mere og mere for de enkelte grundejerforeninger at fortsætte aktivitetsniveauet, da det er vanskeligt at rekruttere medlemmer til foreningernes bestyrelser. Det betyder, at flere af medlemsforeningerne har varslet, at deres foreninger lukker ned.
Det er ærgerligt, og derfor påhviler der også SGH en opgave i, dels at opfordre foreningerne til at fortsætte deres aktiviteter, og dels at blive medlem af SGH. Det at stå sammen i en fælles flok giver indflydelse. I SGH er vi overbevist om, at det at deltage i et konstruktivt samarbejde med kommunens politikere og embedsmænd giver resultater. Det er vigtigt, at SGH hele tiden rumsterer i politikernes og embedsmændenes bevidsthed.
Og i den proces er det afgørende, at SGH er synlig og deltager i den offentlige debat. Og skaber transparens, som synliggør de resultater, der opnås, så det er tydeligt for enhver, at det betyder noget, at grundejerne i kommunen har et fælles talerør. Ikke mindst i forhold til politikerne.
Større synlighed
Synlighed er et stadig vigtigere element i SGHs arbejde. Her er hjemmesiden www.sgh.nu et godt element. Den bliver brugt. Vi får flere henvendelser fra medlemmer ad denne vej end tidligere.
Synligheden styrkes også af SGHs nyhedsbreve, som bestyrelsen ved, at modtagerne sætter stor pris på. I 2017 har SGH udsendt 6 stk., hvilket er et mindre end året før.
Synligheden har også vist sig i Hvidovre Avis. Vi har et godt samarbejde med avisen, og det har gennem det forløbne år betydet artikler om SGHs aktiviteter.
I 2018 er SGH kommet på sociale medier. Men desværre ikke med den helt store effekt. Vi har 95 Facebook-medlemmer, og det oprindelige mål var at bruge platformen som et nyt markedsføringsredskab. Vi ønskede ikke at tage del i den debat, som foregår på andre sociale fora i Hvidovre. Desværre er dette ikke lykkes med stor succes, da det eksempelvis ikke er lykkedes at ”sælge” arrangementer til vores medlemmer.(støj)
Svigter arrangementer
2018 blev nemlig året, hvor SGHs arrangementer i nogen grad blev svigtet af medlemmerne. Tre af slagsen var planlagt til at finde sted, men kun et enkelt blev gennemført. Et stort arrangement på Christiansborg om støjbekæmpelse i Hvidovre blev ikke gennemført på grund af manglende opbakning. Samtidig blev et planlagt arrangement om et besøg på Materialegården udsat til det kommende forår. Kun et projekt om indsamling af grønt affald er gennemført.
I øjeblikket arbejder vi på et besøg på Kloakværket og på kraftvarmeværket – begge på Avedøre Holme. Også ARCs ny kraftvarmeværk på Amager (Skibakken) kan være et besøg værd.
Mere aktuelt kunne et arrangement omkring kommunens nye boligpolitik være et snarligt initiativ. I kommunens plan for fremtiden indgår meget højhusbyggeri, og det er afgørende, at vi grundejere som gruppe giver os til kende og gør vores synspunkter gældende, så Hvidovre får en balanceret udvikling på boligområdet.
Årets arrangement
Men her lige en kort gennemgang af det seneste års arrangement: 11,6 tons ukrudt og haveaffald indsamlet
I lighed med i 2017 gennemførte SGH i september et projekt sammen med Hvidovre Kommune: Indsamling af ukrudt og haveaffald. Grundejerne gjorde sig meget heldigt bemærket i denne hæk- og ukrudtskampagne, som betød masser af ukrudt og haveaffald i kommunens containere, som var opstillet 8 forskellige steder.
Ikke mindre end 11,6 tons grønt affald kunne grundejerne afleveret i løbet af de fem kampagnedage, og både i SGHs bestyrelse og hos Vej og Park var der tilfredshed. Der er nemlig tale om en pæn stigning i forhold til året før, hvor der blev indsamlet 9,7 tons og 4 tons i 2016. Denne begivenhed er nu blevet en tradition.
Arrangement på Christiansborg aflyst
Tilslutningen var simpelthen for lille, var den direkte årsag til, at et stort prestigearrangement blev aflyst i 2018. På trods af en markant markedsføringskampagne lykkedes det nemlig ikke at samle mere end to grundejere uden for bestyrelsens regi til at deltage i det stort anlagte besøg på Christiansborg den 19. september. Derfor så vi i SGHs bestyrelse os desværre nødsaget til at aflyse arrangementet, der bød på en rundvisning på Christiansborg og på en diskussion med folketingsmedlem Mads Fuglede, som er medlem af ”Trafikmafiaen på Vestegnen”.
At tilslutningen til arrangementet var så forsvindende lille overrasker i høj grad SGHs bestyrelse, da 7.924 boliger i kommunen ifølge Vejdirektoratet er stærkt støjplaget. Ifølge den seneste støjhandlingsplan fra 29. august, der er udarbejdet af Hvidovre Kommune, er mere end 53 pct. af kommunens borgere ramt af støj på den ene eller den anden måde.
Målt på interessen for SGHs Christiansborg-arrangement bekymrer støjen tilsyneladende ikke Hvidovre-borgerne. Arrangementet var nemlig en god mulighed for at påvirke en Christiansborg-politiker, som må formodes at have en vis indflydelse på, hvordan støj bekæmpes. Trods flere analyser undrer det den dag i dag SGHs bestyrelse, at der var en så forsvindende lille tilslutning til arrangementet. Og det rejser spørgsmålet om, hvilke typer arrangementer, SGH skal arrangere for at få medlemmerne til at deltage.
Masser af etagebyggeri
Desværre er kommunalpolitikernes ønske om at inddrage borgerne i den fremtidige boligpolitik meget beskeden. Da politikerne efter et års arbejde nåede frem til en boligpolitik for kommunen, var det helt uden borgerinddragelse. Det boligpolitiske udspil blev aldrig sendt i offentlig høring. Kun kunne man efterfølgende i Hvidovre Avis læse et indlæg fra den socialdemokratiske gruppe på rådhuset, hvor man kort og godt konstaterede, at gruppen var meget tilfreds med arbejdet omkring boligpolitikken, og at resultatet nærmest var optimalt.
I hvert fald set med socialdemokratiske øjne. Der havde ellers været en unik chance til at høre borgernes mening, hvordan de mener det fremtidige lokalsamfund skulle se ud. Men den valgte man altså ikke at bruge. Vi er formentlig allerede begyndt at se en flig af den nye udvikling: Nye etagebyggerier er planlagt i Hvidovre Nord, på Hvidovre Butikstorv, i Friheden og et 80 meter højt hus ved Friheden station. Op imod 500 – 1.000 nye boliger i etagebyggeri kan være på vej.
Det kan undre lidt, når man ser, hvor store problemer, kommunen har med planlagte etage-byggeri er – bl.a. i Hvidovre Nord. Her ønsker man at gå i højden, og grundejerne i området (samt SGH) har protesteret mod højden på byggeriet.
Præcis hvad der skal ske i området nu er uvist. Men meget tyder på, at borgmesteren har vilde drømme om at eftergøre sin borgmesterkollega i Københavns Kommune, hvor højhusbyggeriet skyder i vejret alle vegne.
God dialog med politikere
Som det har fremgået af de seneste års beretninger, har SGH en god kontakt og dialog med kommunens politikere. Vi møder dem i flere sammenhænge, og traditionen tro havde bestyrelse også i 2018 det sædvanlige årlige møde med formanden for Teknik- og Miljøudvalget. Den her gang drejede det sig om den konservative Steen Ørskov, som efter kommunalvalget afløste Mikkel Dencker som formand.
Bestyrelsen havde en god dialog på mødet i september, men den nye udvalgsformand var lidt tilbageholdende med de helt klare udmeldinger, hvilket vel i højgrad kan skyldes, at han er ny på posten. Bestyrelsen havde bedt vores medlemmer sende spørgsmål ind forud for mødet, og vi modtog da også nogle få stykker.
Høringssvar til forslag til Støjhandlingsplan 2018 – 2023
SGH har fremsendt høringssvar til Vejdirektoratets forslag til Støjhandlingsplan 2018-2023, som i foråret/forsommeren 2018 var i offentlig høring. Planen omhandler statsvejene, der gennemløber Hvidovre Kommune.
Baggrunden er, at ikke mindre end 7.924 boliger i Hvidovre er ifølge Vejdirektoratet plaget af støj fra trafikken, hvilket gør Hvidovre Kommune til en meget støjbelastet omegnskommune. Disse mange boliger har en støjbelastning på 58 dB eller derover, hvilket er Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for vejstøj ved boliger. I Danmark betragtes en bolig som støjbelastet, når vejstøjniveauet overstiger den vejledende grænseværdi.
Kommunens geografiske nærhed til København betyder, at store statsveje gennemskærer kommunen – primært Amagermotorvejen og Holbækmotorvejen. Ifølge verdenssundsorganisationen WHO er støj stressfremkaldende, hvilket forøger risikoen for helbredseffekter. Ifølge WHO kan trafikstøj medføre gener og helbredseffekter som kommunikationsbesvær, hovedpine, søvnbesvær, stress, forøget blodtryk, forøget risiko for hjertesygdomme og hormonelle påvirkninger på de mennesker, der bor tæt på støjen.
Trafikken stiger år for år, og det samme gør støjen. Lad os nævne et eksempel: Amagermotorvejen blev bygget i 1983 med to spor i hver retning og med en forventet daglig trafik på 30.000 biler, når hele Amagermotorvejen og Centrumforbindelsen var anlagt. I dag viser Vejdirektoratets egne optællinger, at der dagligt kører 100.000-115.000 biler på Amagermotorvejen. Dette massive brug af motorvejen burde følges op af yderligere etablering af støjdæmpning i de områder, der i handlingsplanen er betegnet:
- Hvidovre 167-1 Hvidovre Strandvej/Mågevej Området er beliggende nord for Amagermotorvejen mellem Kalvebodløbet og Tårnfalkevej. Området indgår i de videre undersøgelser om prioritering af eventuelt fremtidige midler til støjafskærmning.
- Hvidovre 167-2 Mågevej Området er beliggende nord for Amagermotorvejen mellem Tårnfalkevej og Gammel Køge Landevej. Området indgår i de videre undersøgelser om prioritering af eventuelt fremtidige midler til støjafskærmning.
- Hvidovre 167-3 Avedøre Stationsby Området er beliggende øst for Motorring 3 i Avedøre Stationsby bag Vestvolden. Området indgår ikke i de videre undersøgelser om prioritering af eventuelt fremtidige midler til støjafskærmning.
Handlingsplanen gør opmærksom på, at asfalten på Amagermotorvejen bliver udskiftet til støjdæmpende asfalt indenfor en overskuelig periode. Det er positivt, men der er behov for yderligere tiltag såsom:
o at få ny støjdæmpende asfalt.
o at få sænket hastigheden fra Kalvebodbroen til efter Brøndby fra 110 km/t til 90 km/t. Hastigheden på Kalvebodbroen er allerede 90 km/t.
o at få etableret støjvolde i Mågeparken, dér hvor der mangler støjvolde.
o at få forhøjet de nuværende støjvolde/støjskærme.
o at få plantet store grantræer/fyrretræer øverst på alle støjvolde.
Øvrige områder i Hvidovre Kommune, der i Vejdirektoratets forslag til handlingsplan er betegnet:
- Hvidovre 167-4 Kettevej Området er beliggende syd for Holbækmotorvejen ved Kettevej. Området indgår ikke i de videre undersøgelser om prioritering af eventuelt fremtidige midler til støjafskærmning.
- Hvidovre 167-5 Allingevej Området er beliggende nord og syd for Holbæk Motorvejen mellem Folehaven og Avedøre Havnevej. Der etableres en støjskærm i perioden 2018-2019.
- Hvidovre 167-6 Rosenhøj Etageejendomskompleks beliggende syd for Holbækmotorvejen. Området indgår i de videre undersøgelser om prioritering af eventuelt fremtidige midler til støjafskærmning. Umiddelbart vurderes det dog mest hensigtsmæssigt med tiltag på selve ejendommene.
- Hvidovre 167-7 Holbækmotorvejen ml. Folehaven og Hvidovrevej Området er beliggende syd for Holbækmotorvejen mellem Folehaven og Hvidovrevej. Der er etableret støjskærm langs strækningen. Området indgår ikke i de videre undersøgelser om prioritering af eventuelt fremtidige midler til støjafskærmning.
…bør alle have mindst følgende foranstaltninger gennemført for at mindske den stigende støj fra den øgede trafik:
o at få ny støjdæmpende asfalt.
o at få forhøjet de nuværende støjvolde/støjskærme.
o at få plantet store grantræer/fyrretræer øverst på alle støjvolde.
Høringssvar til Hvidovre Kommunes Støjhandlingsplan 2018 – 2023
I det forløbne år har SGHs bestyrelse også afgivet til kommunens støjhandlingsplan, der blev offentliggjort i efteråret. I høringssvaret konkluderede SGH, en række foranstaltninger gennemført, der kan være medvirkende til at reducere støjen i kommunen:
o Langsigtet strategi
Efter SGHs opfattelse haster det med en egentlig langsigtet strategi, som minimum bør indeholde følgende foranstaltninger gennemført for at mindske den stigende støj fra den øgede trafikbelastning:
o at få ny støjdæmpende asfalt på alle gennemgående veje, der har en hastighedsbegrænsning på 60 km/timen og derover – (ved hastigheder under 60 km/t virker støjdæmpende asfalt ikke).
o at få gennemført hastighedsbegrænsning på 40 km/t på samtlige kommunens veje, der ikke er gennemgående primærveje – (lav hastighed støjer mindre).
o at få forhøjet de nuværende støjvolde/støjskærme.
o At få etableret nye støjvolde/støjskærme der, hvor trafikbelastningen er høj, men hvor støjdæmpende foranstaltninger ikke eksisterer i dag
o at få plantet store grantræer/fyrretræer øverst på alle støjvolde. Træer er støjdæmpende, og de tæller positivt i CO2-regnskabet.
SGHs høringssvar til nye trafikstrategi – sådan udvikles en bæredygtig trafik i Hvidovre
SGH afgav i november et høringssvar til Hvidovre Kommune om den fremtidige trafik, hvor der blandt andet peges på, hvordan den kollektive trafik og den individuelle trafik kan optimeres og forbedres samtidig med at miljøet skånes mest muligt.
SGH er tilhænger af en fortsat udvikling af alle former for både kollektiv og individuel trafik i kommunen. Der er behov for begge dele, og det er vigtigt, at de forskellige trafikformer implementerer hinanden.
Det overordnede mål er, at trafikken skal afvikles så sikkert og effektivt som muligt, at CO2-udviklingen reduceres og at trafikken støjer meget mindre end i dag, hvad enten man færdes til fods, på cykel eller i et køretøj forsynet med en motor.
Troværdig politisk vilje til ny trafikstrategi
Til brug for dette skal der udarbejdes en overordnet – både kortsigtet og langsigtet – trafikstrategi, hvor der både sættes faste deadlines og demonstreres politisk vilje til at afsætte penge til at gennemføre de beslutninger, som træffes på trafikområdet. Hvidovre Kommune har tidligere udarbejdet denne type strategier (i 1999), og de er alle uden undtagelser endt i en kontorskuffe, hvor ingen efterfølgende har skænket dem en tanke.
Primært er der simpelthen behov for, at kommunalbestyrelsen demonstrerer en troværdig vilje til at udarbejde og gennemføre en overordnet strategi, der udvikler både den kollektive og den individuelle trafik.
Kollektiv trafik
Den kollektiv trafik skal fortsat udvikles til gavn for de daglige brugere, og for dem, der bor i kommunen men som ikke nødvendigvis bruger disse transportmidler hver eneste dag.
Det vil sige flere sammenhængende trafiklinjer, der forbinder hinanden i et fintmasket net. Det være sig busser, letbane, s-tog etc., og fokus skal være på, at det skal være så nemt som muligt at benytte disse trafiklinjer.
Desuden skal de støje så lidt som muligt, forurene så lidt som muligt, hvorfor eldrevne busser og tog samt førerløse transportmidler med nemme tilslutningsmidler til andre trafikformer skal fremmes mest muligt.
Her er det også vigtigt, at der udvikles ordentlige p-forhold til individuelle trafikanter, der kan parkere sikkert og derefter pendle videre med de kollektive systemer.
Individuel trafik
Men SGH mener imidlertid ikke, at den kollektive trafik kan erstatte den individuelle trafik, hvorfor der fortsat skal være stor fokus på denne. Den skal udvikles yderligere. Målet må være, at få den kollektive og den individuelle trafik til at komplimentere hinanden, så kommunen bliver en infrastrukturmæssig fremtidssikret kommune. Infrastrukturen er helt afgørende for kommunens økonomiske udvikling.
Mere end 18.000 Hvidovre-borgere og mere end 20.000 pendlere udefra færdes ifølge Cowi dagligt i trafikken her i kommunen. Hertil kommer alle de trafikanter, som transporterer sig rundt i kommunen i deres fritid, ferier, til sociale arrangementer, indkøb og lignende.
På niveau med de bedste
For den gående og cyklende trafik er forholdene i Hvidovre Kommune generelt gode. Fortov, fodgængerovergange og cykelstier er veludviklede, og det samme må siges om muligheden for at cykle på sikre cykelstier, belysning af disse samt parkering af cykler.
Hvis prognoser om, at tilflyttere til kommunen fortrinsvis er unge mennesker, der flytter fra Københavns Kommune, ankommer med en mere cementeret cykelkultur, er rigtig, skal cykelfaciliteter selvfølgelig holdes ajour, så de svarer til den til enhver tid gældende standard i de bedste cykelkommuner.
Biltrafikken skal fortsat udvikles
For biltrafikken, som efter SGHs opfattelse er helt afgørende for Hvidovre Kommunes fortsatte økonomiske udvikling, er der fortsat meget tilbage at ønske for at kommunen kan opfattes som optimal.
SGH har i mange år plæderet for, at der gennemføres en nedsættelse af hastigheden på alle lokalveje til 40 km/t, mens hastigheden på de primære trafikveje som eksempelvis Avedøre Havnevej og Gammel Køgevej bibeholdes for at trafikken kan afvikles i et stabilt tempo.
Hastighedsdæmpende foranstaltninger
Men for at nedsætte hastigheden på lokalvejene, kræves det at samtlige veje bliver udstyret med hastighedsdæmpende foranstaltninger, og det betyder, at kommunen finansierer dette initiativ. Som det fungerer i dag har kommunen siden 2011 forsøgt at lægge hovedparten af udgifterne over på grundejerne, hvilket på alle måder er helt uacceptabelt.
Alle borgere i det her land betaler til vejvedligeholdelse via skatten, hvilket er et godt princip. I Hvidovre tilfælde betyder den nuværende fremgangsmåde med at grundejerne skal finansiere 75 pct. af udgifterne, at trafiksaneringen sker helt tilfældigt og uden noget egentligt overordnet mål. Reelt er trafiksikkerheden på villavejene privatiseret, og det er kun er de grundejerforeninger, der har godt råd, der får trafiksanering.
Det er ikke hensigtsmæssigt set med de overordnede briller på, og kommunen bør ændre dette princip hurtigst muligt, så det er muligt at lave en overordnet strategi, som kan implementeres over nogle år. Det øger trafiksikkerhede, og nedsætter både støj- og CO2-udledning.
Sorte pletter prioriteres
I sin overordnede trafikstrategi bør Hvidovre Kommune også fortsat fokusere på, at udbedre forholdene omkring de såkaldte sorte pletter i kommunens infrastruktur. Det vil sige anvendelse af ressourcer til en ændring af forhold og trafiksystemer de steder, hvor der sker flest uheld. Det er samfundsmæssigt en rigtig god ting.
Fremtidens biler
El-biler, selvkørende biler og delebiler indgår i regeringens langsigtede strategi, og den udfordring bør Hvidovre Kommune tage op allerede nu for at være bedst gearet til fremtiden.
Det vil sige etablering af standere, hvor el-bilerne kan oplades, etablering af specifikke p-pladser for både el-biler og delebiler, hvor der altid er kapacitet til disse biler.
Nøgleordet i disse bestræbelser skal være, at det skal være let og tilgængeligt at anvende disse nye typer køretøjer, så det bliver attraktivt at benytte dem.
Skal SGH overleve?
Svag interesse for medlemsarrangementer og bestyrelsesposter har fået SGHs bestyrelse til at sætte spørgsmålstegn ved paraplyorganisationens fortsatte eksistens. I et nyhedsbrev fornylig efterlyste bestyrelsen derfor holdninger til, om det er nu, at Hvidovres grundejere lukker deres fælles talerør ned.
Det kom der et par reaktioner samt et indlæg i Hvidovre Avis ud af. Her fastlog man, at det ville være forkert at nedlægge grundejernes fælles talerør.
SGH har siden sin etablering i 2002 opnået en stadig mere anerkendt position for sine synspunkter og respektfulde relationer til alle, der arbejder i grundejerinteresser, og organisationen har fået en repræsentation på 45- 50 pct. af de private grundejere i kommunen.
Men dette tal er nu faldende – ikke fordi medlemmerne melder sig ud af SGH. Simpelthen fordi flere medlemsgrundejerforeninger har nedlagt sig selv. Samtidig oplever SGH som tidligere nævnt svigtende tilslutning til sine arrangementer.
Gennem flere år har det været en udfordring at rekruttere nye bestyrelsesmedlemmer, og intet tyder på, at interessen for denne position er stigende. Tværtimod.
I dag skal der på grund af fraflytning blandt bestyrelsesmedlemmer, dødsfald blandt revisorer samt nedlæggelse af medlemsforeninger vælges 2 bestyrelsesmedlemmer, 2 bestyrelsessuppleanter, 2 revisorer og 1 revisorsuppleant – altså i alt syv nye personer, skal være villige til at lade sig vælge. Umiddelbart kan det virke som en lidet overskuelig opgave. Men lad os nu se senere.
For kedelige?
Her er det relevant at stille sig selv det spørgsmål, om bestyrelsens tiltag og arrangementer er for kedelige og ligegyldige? Svaret på det spørgsmål er en smagssag. Bestyrelsen synes det ikke. Men en ting er i hvert fald sikker: SGHs mange høringssvar, kontakter og møder med politikere, meningstilkendegivelser har alle sammen været relevante og derfor forsvarlige synspunkter fra en paraplyorganisation.
I den nuværende situation er det relevante spørgsmål derfor, om det ert tiden at aflive organisationen. Skal grundejerne i Hvidovre ikke længere have et fælles talerør, og er det nu, at SGHs beskedne formue fordeles til de nuværende medlemmer?
Skal SGH styrkes?
Eller skal SGH styrkes, og er du selv parat til aktivt at være med til dette? I bestyrelsen håber vi på, at det sidste vil ske. Der er masser af opgaver for en fælles paraplyorganisation: De mange nye etagemeter, kommunen planlægger at bygge kræver modspil fra grundejerne for at opnå en balanceret udvikling i byen, hvor det er vigtigt at den geopolitiske spredning er god. Omstillingen af kommunen til en mere grøn kommune, som vi alle er interesseret i, men hvor vi nok ikke er helt enige i, hvordan finansieringen af denne omstilling skal foregå. Her kræves grundejersynspunkter.
For slet ikke at tale om støjområdet, som formentlig vil være det allerstørste udfordring i de kommende år. Trafikken på både statsvejene og kommunevejene stiger, og grundejersynspunkter er vigtige, når støjen skal tackles og bekæmpes. Ikke mindst set i lyset af den kommende etablering af ’Holmene’ – en række kunstige øer øst for Avedøre Holm. Etableringen vil angiveligt tage 22-25 år, og i hele den tid vil lastbiler nærmest i pendulfart køre jord til området. Det vil betyde vejudvidelser, nyanlæg af veje med alt hvad dette medfører af støj og udledninger af forskellig art.
Der er lagt op til en spændende udvikling med det nye projekt. Men planlægningen og implementeringen kræver meget nøje planlægning, så den bliver mindst til gene for de mange grundejere, der bor i nærområdet.
Her ville jeg personligt være mest tryg ved, at stærke fælles grundejerinteresser er til stede i kommunen.
Herefter overlader jeg beretningen til generalforsamlingens behandling. Tak for ordet og opmærksomheden.
P.B.V.
Flemming J. Mikkelsen, den 26. marts 2019
