SGH – Årsberetning for 2017
Bestyrelsens beretning for 2017 er aflagt af formanden for Sammenslutningen af Grundejerforeninger i Hvidovre Kommune, SGH, Flemming J. Mikkelsen, på den ordinære generalforsamling i Lille Friheden, tirsdag den 27. februar 2018 kl. 19.30
TILFREDSSTILLENDE INDFLYDELSE
2017 har været et godt år for SGH. Aktivitetsniveauet har været højt, og det er lykkedes SGH at sætte grundejer-fingeraftryk på flere sager. Ikke fordi det er blevet nemmere at få indflydelse. Det er det ikke.
Bestyrelsen har holdt 10 bestyrelsesmøder i løbet af året, og bestyrelsesmedlemmer deltaget i fire møder i Det Grønne Råd. SGH er ligeledes tilhører ved kommunalbestyrelsesmøder, vi har deltaget i arrangementer og borgermøder og høringer, som er relevante for SGHs medlemmer. Ligeledes har vi afviklet flere arrangementer for medlemmerne. I bestyrelsen lægger vi vægt på at være opdateret på, hvad der foregår af relevante ting for grundejerne her i kommunen.
PÅ STABILT NIVEAU
I de senere år har SGHs medlemstilslutning svinget lidt op og ned, men meget ser nu ud til at vi har stabiliseret os på et højt niveau med lidt over 4.000 medlemmer, hvilket svarer til omkring halvdelen af samtlige grundejere som medlemmer.
Men som tidligere nævnt vil vi gerne være flere, hvad SGHs budget, som I præsenteres for senere, også giver udtryk for. I 2018 gerne 42 foreninger med tilsammen 4.200 medlemmer. I det kommende år planlægger vi nye initiativer over for potentielle medlemmer, så SGH fortsat kan fremstå som en veletableret og slagskraftig organisation. Det har SGH haft succes med tidligere.
STØRRE SYNLIGHED
Synlighed er et stadig vigtigere element i at skaffe flere medlemmer til foreningen. Her er SGHs hjemmeside www.sgh.nu et godt element, som det er bestyrelsens indtryk, at den bliver brugt. Vi får flere henvendelser fra medlemmer ad denne vej end tidligere.
Synligheden styrkes også af SGHs nyhedsbreve, som bestyrelsen ved, at modtagerne sætter stor pris på. I 2017 har SGH udsendt 7 stk., hvilket er som året før. Layoutet på nyhedsbrevene er desuden frisket op.
Synligheden i Hvidovre Avis har også været god. Vi har et godt samarbejde med avisen, og det har gennem det forløbne år betydet flere artikler om SGHs aktiviteter.
SGHs bestyrelse har flere gange leget med tanken om at gå på ud på de sociale medier for at kommunikere bredere. I sidste års generalforsamling nævnte vi, at vi formentlig i løbet af 2017 ville tage fat i denne proces. Mere er det imidlertid ikke blevet til, da vi nok er i tvivl om den reelle effekt. Det er godt at være med i en aktuel debat, men ikke bare for debattens skyld.
Tilstedeværelse på sociale medier betyder også et betydeligt større arbejdsbyrde med at opdatere, kommentere og svare på de spørgsmål, der melder sig. Dette har også i nogen grad været med til at holde os tilbage fra at tage eksempelvis Facebook i brug, men det kan blive aktuelt at gøre dette. Det må vi have en afklaring på i løbet 2018.
ØGEDE UDFORDRINGER
Men som nævnt ved tidligere generalforsamlinger er SGHs bestyrelse er også klar over, at vi som organisation har stigende udfordringer. Vi får stadig meldinger om, at det kniber mere og mere for de enkelte grundejerforeninger at fortsætte aktivitetsniveauet, da det er vanskeligt at rekruttere medlemmer til foreningernes bestyrelser. Det betyder, at flere af medlemsforeningerne har varslet, at deres foreninger ’går i hi’.
Det er ærgerligt, og derfor påhviler der også SGH en opgave i, dels at opfordre foreningerne til at fortsætte deres aktiviteter, og dels at blive medlem af SGH. Det at stå sammen i en fælles flok giver indflydelse. Ikke alle ønsker opfyldes, men i SGH er vi overbevist om, at det at deltage i et konstruktivt samarbejde med kommunens politikere og embedsmænd giver resultater. Det er vigtigt, at SGH hele tiden rumsterer i politikernes og embedsmændenes bevidsthed.
Og i den proces er det afgørende, at SGH er synlig og deltager i den offentlige debat. Og skaber transparens, som synliggør de resultater, der opnås, så det er tydeligt for enhver, at det betyder noget, at grundejerne i kommunen har et fælles talerør. Ikke mindst i forhold til politikerne.
Heldigvis har vi i det forløbne år også oplevet det modsatte. En grundejerforening, der ikke har været aktiv i flere år, har taget handske op igen og har meldt sig ind i SGH. Velkommen Stenshavegaard. Håber, at flere gør lige som jer.
VELBESØGTE ARRANGEMENTER
2017 blev også året med et stabilt niveau for arrangementer for medlemmerne. Tre af slagsen er holdt i løbet af året, hvilket er på linje med tidligere år. Der har været en rimelig god tilslutning til disse arrangementer, men det er som tidligere bestyrelsens opfattelse at der fortsat skal arbejdes på at gøre arrangementerne så interessante, at flere har lyst til at deltage i dem.
I øjeblikket arbejder vi på besøg på Kloakværket og på kraftvarmeværket – begge på Avedøre Holme. Også ARCs ny kraftvarmeværk på Amager (Skibakken) kan være et besøg værd. Vi har forsøgt at arrangere et besøg i den nye kloakledning, der får udløb ved Åmarkens station. Det er desværre ikke lykkedes på grund af arbejdes karakter, som ikke har gjort et besøg muligt. Mere aktuelt kunne et arrangement omkring kommunens nye boligpolitik være et snarligt initiativ.
ÅRETS ARRANGEMENTER
Men her lige en kort gennemgang af det seneste års arrangementer:
1) Oversvømmelser og monsterregn
På generalforsamlingen i 2017 havde SGH arrangeret et indlæg ved Morten Beha Petersen, Hvidovre Kommunes Planafdeling holdt et oplæg om skybrud og oversvømmelser, og konsekvenserne af disse her i kommunen. Det var et meget interessant og tankevækkende oplæg, som 28 tilhørere havde fundet vej til.
Oplægget kunne også opfattes som en slags startskud til det projekt om samme emne, som hen over sommeren er gennemført i grundejerforeningen Strandøres område nede ved stranden. Det projekt deltog SGH i fra sidelinjen via Det Grønne Råd, hvor SGHs medlemmer deltager i møderne. Erfaringerne derfra vil nu blive brugt i kommunens arbejde med skybrud og oversvømmelser.
2) 9,7 tons ukrudt og haveaffald indsamlet
I lighed med i 2016 gennemførte SGH i september et projekt sammen med Hvidovre Kommune: Indsamling af ukrudt og haveaffald. Grundejerne gjorde sig meget heldigt bemærket i denne hæk- og ukrudtskampagne, som betød masser af ukrudt og haveaffald i kommunens containere.
På otte store containere anbragt forskellige steder i kommunen blev I grundejere opfordret til ”Klip din hæk & tag ukrudt væk. Hjælp os med at holde byen ren og sikker at færdes i”. Ikke mindre end 9,7 tons grønt affald kunne grundejerne afleveret i løbet af de fem kampagnedage, og både i SGHs bestyrelse og hos Vej og Park var der tilfredshed. Der er nemlig tale om mere end en fordobling af resultatet i forhold til det foregående år, hvor der blev indsamlet 4 tons.
For SGHs bestyrelse er der ingen tvivl om, at en gentagelse af budskabet fra det foregående år og nye placeringer til nogle af de opstillede containere gav bonus. Der er derfor heller ingen tvivl om, at SGH vil gøre dette arrangement i september til en tradition.
3) Diskussion med politikerne
SGHs flagskib i medlemsarrangementer løb af stablen den 9. november sidste år. Her havde vi inviteret samtlige 14 opstillingsberettige politiske partier til en stor valgaften i Lille Friheden i anledning af kommunalvalget. Og det blev noget af et scoop. Op imod 70 mennesker deltog i arrangementet, og diskussionslysten var stor blandt de fremmødte politikere og tilhørere i de tre timer, arrangementet varede. Der kom mange emner på bordet, og mødet fik ros efterfølgende, hvor det også blev omtalt i Hvidovre Avis og på sociale medier med tekst og billeder.
Om der reelt blev flyttet stemmer på valgmødet er usikkert, men arrangementet var i hvert fald lærerigt og underholdende. Den store tilslutning til arrangementet hænger efter bestyrelsens opfattelse sammen med den troværdighed og respekt, SGH nyder i lokalsamfundet. Vi har ingen foretrukne ”venner” blandt politikere eller organisationer, SGH er uafhængig og uden bindinger, og det er medvirkende til at gøre organisationen til det, den er i dag.
GOD DIALOG MED POLITIKERE
Som det fremgår af den her beretning har SGH en god kontakt og dialog med kommunens lokalpolitikere, og traditionen tro havde bestyrelse også i 2017 det sædvanlige årlige møde med formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Mikkel Dencker, som vi har en god dialog med.
Vi drøftede følgende ting, hvoraf flere allerede er ført ud i livet eller drejet i en retning, som vi har opfordret til:
Spørgsmål/svar Mikkel Dencker (DF)
Referat fra møde med formanden for Teknik- og Miljøudvalget den 1. maj 2017 på Hvidovre Rådhus.
Hastighed på Byvej ned?
I forbindelse med byggeriet af Lille Sky på Byvej 224, vil kommunen handle for at få farten ned på Byvej? Der ligger 2 institutioner, Humlebien og Manegen i forvejen, og der kommer yderligere 180 børn og 40 medarbejdere i Lille Sky. Der køres stærkt på strækningen fra Gl. Køgevej til Avedøre Station. Et forslag er at etablere trafiklys ved Byvej 224, det vil også gøre det sikkert for fodgængere at krydse Byvej.
MD: Der er ingen planer om trafikregulering via trafiklys, men sagen kan selvfølgelig tages op igen. Hvis der viser sig et behov, kan man måske højne trafiksikkerhed ved at etablere et hellesystem midt på vejen, så man ikke skal krydse hele vejen på en gang.
Trafiksikkerhed privatiseret?
Trafiksanering på vejene i Hvidovre er ifølge næstformanden for Teknik- og Miljøudvalget, Finn Gerdes, et spørgsmål om, hvorvidt grundejerne kan betale eller ej. Trafiksikkerhed spiller ingen rolle i den sag, og devisen er (ifølge Hvidovre Avis) lige før påske, at dem der kan betale, kan få sikkerhed. Dem, der ikke kan, må undvære. Er trafiksikkerhed privatiseret?
MD: Jeg ved ikke om man kan sige at trafiksikkerheden er privatiseret. Men jeg kan godt lide at grundejerforeninger selv skal yde til at højne trafiksikkerhed med trafiksanering på vejene. Der er ofte forskellige vurderinger af, hvornår der er behov for trafiksanering i et område, men der er tilfælde, hvor vi i udvalget har sagt nej til trafiksanering, fordi vi mener, at der skal være et objektivt behov. Reglen er nu, at grundejerforeningerne betaler 75 % af omkostningerne til trafiksanering, og kommunen 25 %. Vælger en grundejerforening at afholde udgifterne med 100 %, så får de også trafiksaneringen. Vi har også tilfælde, hvor grundejerforeninger har valgt selv at betale for 40 km/t forbudsskilte, og dem har de fået. Det kunne virke som om der er frit slag om, hvem der skal have en trafiksanering. Det er der ikke. Det objektive behov skal være til stede, og politiet skal godkende foranstaltningerne. Om dette er blevet nemmere kan jeg ikke rigtigt svare på.
Hvorfor vedligeholdes vejene ikke?
Flere grundejerforeninger har i flere år kæmpet med teknisk forvaltning for at få kommunen til at påtage sig ansvaret om at vedligeholde vejene. Specielt i forbindelse med nedgravningen af fjernvarme har grundejerne måttet leve med, at vejene var hullede og fyldt med farer for cyklister, samtidig med, at fliserne på fortovene er blevet ødelagt, så almindelig færdsel for fodgængere har været farlig. Flere kontakter med Teknisk Forvaltning, hvor ansvaret bare er forsøgt ’tørret’ af på andre. Først påstod forvaltningen, at det var fjernvarmeselskabet, som skulle udbedre skaden, men de har meldt hus forbi og sagt, at almindelig vedligehold af vejene er kommunens ansvar. I øvrigt er det ikke kun skader fra fjernvarmen, som påvirker vedligeholdelsesstanden. Det er også tidens tand. Hvad gør kommunen for at opretholde en god vedligeholdelsesstand på kommunens veje?
MD: Reglerne for, hvornår en reetablering af veje/fortove/cykelstier efter reparation og andet er ikke enkle, og der opstår ofte tvister om, hvorvidt genetableringen er i overensstemmelse med reglerne. Men det er klart Vej- og Parks opgave at kontrollere, at en entreprenør, der ’graver’ i kommunens veje, har reetableret på en ordentlig måde. Og det er deres opgave at påtale, hvis det ikke sker. Men hensyn til generel vedligeholdelse af veje, er det glædeligt, at vejene nu for første gang i mange år vedligeholdes hurtigere end de nedslides. Det er længe siden, at dette skete sidst. Men det betyder, at vejene derfor ikke længere systematisk nedslides år efter år. Det er simpelthen fordi område gennem de senere år er blevet tilført flere økonomiske midler end tidligere. Det er en mærkesag for mit parti, og det er vores plan, at der i de kommende år skal bruges flere penge på asfalt.
Hvornår bliver hele kommunen en 40 km/t – zone?
Den tidligere næstformand i SF, Anders Wolf, har i Hvidovre Avis slået fast, at man ikke behøver at etablere vejchikaner for at blive godkendt som 40 km/t – zone. Det har ellers hidtil været et krav fra politiet. Det er det tilsyneladende ikke længere. Hænger det sammen med Regeringens løfte for nylig om, at det skal blive nemmere at sænke hastigheden på vejene lokalt. Hvornår kan hele Hvidovre være en 40 km/t – zone?
MD: Jeg ved ikke, hvornår hele kommunen bliver 40 km/t-zone. Men vi arbejder på det, og det hjælper jo, når borgerne selv er med til at betale for trafiksaneringen. Det kan jeg egentlig godt lide.
Parkering på smalle veje?
Mange steder er problemer med, at der parkeres på veje og fortove, så både gående og kørende trafikanter har vanskeligt ved at passere. Hvad kan der gøres ved dette?
MD: Mange veje er smalle, og man kan jo overveje stopforbud i nogle tilfælde. Måske i den ene side af vejen.
Flere sorteringsordninger
Der går en masse rygter om mere sortering af affald. EU ønsker mere sortering. Flere har nævnt pap og organisk affald. Er det korrekt, at grundejerne skal til at sortere disse ting? Er der andre på vej? Følger borgerne i etageejendomme trop.
MD: Der kommer en ny frivillig ordning om sortering af småt pap. Formentlig i år eller i 2018. Stort pap skal man stadig selv skille sig af med. Senere – i 2019 måske – skal vi nok også regne med at skulle sortere organisk afffald. Grundejerne er gode til at sortere, mens det kniber i etagebyggeriet, hvor man ikke sorterer i samme grad som hos grundejerne. Jeg ved ikke rigtigt hvorfor, men det er en vanskeligere sag at sortere affald i etagebyggeri end i haveboligerne. Det må vi arbejde videre med.
Mindre skat ved foranstaltninger?
For år tilbage sagde du, at de grundejere, der etablerer foranstaltninger, der betyder, at de ved monsterregn ikke leder vandet ud i det offentlige system, bliver præmieret på ejendomsskatten. Det vil sige lavere ejendomsskat. Hvordan ser det ud med dette løfte?
MD: Det ligger tungt med denne ordning, så vidt jeg kan se. Jeg mener ikke, at dette kan lade sig gøre i praksis.
Kommer grundskylden ned
Grundskylden er høj i Hvidovre. Mener du, at den skal nedbringes, og i givet fald hvor hurtigt? Og til hvilket niveau?
MD: I mit parti arbejder vi hele tiden på at sænke ejendomsbeskatningen. Det gør vi fortsat, og i det kommende budgetår vil vi foreslå yderligere en nedsættelse af grundskylden. Det var rent faktisk vores parti, der var afgørende for, at denne skat blev nedsat sidste gang.
Stigende priser på fjernvarme?
Det er blevet nævnt i pressen, at markante stigninger i priser på fjernvarme er på vej på grund af et øget afkastkrav. Gælder dette også Hvidovre Kommune –du er medlem af VEKS’ bestyrelse.
MD: Den stiger måske højst 200 kr./år. Stigningerne er ikke aflyst, men de bliver ikke i den størrelsesordning, vi har læst om i pressen. Men stigningen er ikke helt aflyst, og den kommer, fordi fjernvarmeselskaberne har fået mulighed for at få en forrentning af indskudskapitalen. Men der er et loft over forrentningen, og da indskudskapitalen i VEKS ikke er særlig stor, bliver der ikke tale om en markant stigning i priserne.
Hvem skal betale?
Hvad er din holdning til de evt. foranstaltninger, der skal gennemføres for at undgå skader ved monsterregn eller oversvømmelser som den i januar 2017. Hvilke foranstaltninger påtænker man, og hvem skal betale for etableringen?
MD: Planerne om, hvad der skal til for at hindre oversvømmelser, er mangeartede. Vi er allerede i gang med at udvide kapaciteten i kloakkerne, og så arbejdes der jo i øjeblikket på løsninger i Strandøre-området. I øjeblikket ligger der et forslag om en port i Kalveboderne. Når det gælder finansiering, er det en kommunal opgave, og det er derfor borgerne, der skal betale. Der er ingen andre til at gøre dette.
Hvornår lovliggøres kolonihavehusene i Præstemosen?
Mange kolonihavehuse i Præstemosen er større end tilladt, og ejerne bor der året rundt. Men ejerne betaler kun halv ejendomsskat, fordi man kun må benytte husene det halve år. Hvornår bringes der orden i de kaotiske forhold?
MD: Der arbejdes på at bringe forholdene i orden. Det er en kompliceret sag, da der er regler, der gælder fra før 2007 og efter dette tidspunkt. I øjeblikket overflyves området med droner, hvor det er hensigten at skabe sig et overblik. Men kravet er, at det hele skal lovliggøres, og hvis husene er for store, bliver der givet påbud om, at de skal reduceres i størrelse.
Hvilken holdning til boliger på Kløverprisvej?
Der skal bygges boliger på Kløverprisvej – jf. lokalplanforslag 136 – boliger på Kløverprisvej 10 a-d. Kan Dansk Folkeparti stemme for et forslag, hvor der i den grad bygges i en højde, som slet ikke matcher den øvrige højde i det omkringliggende parcelhuskvarter? Hvordan er din holdning generelt til mere højhusbyggeri i kommunen? Hvorfor deltog politikere/forvaltning/embedsmænd ikke i borgermødet om emnet den 27. april?
MD: Der er tale om et meget spændende byggeri, som jeg er glad for at vi kan realisere. Der er behov for disse boliger. Jeg forstår godt naboernes modstand, men jeg vil i den anledning understrege, at der er kommet meget få klager om planerne for byggeriet. Jeg har endnu ikke set høringssvarene, men dem vil vi selvfølgelig lytte til, og måske ændre noget, hvis der peges på ting eller forhold, vi ikke har været opmærksomme på. Høringsfasen er for længst overstået, så det er vanskeligt for borgerne at gøre noget ad formel vej. Men man kan fortsat ’larme og protestere’, og det vil vi som politikere også lytte til. Men byggeriet kommer, fordi det er en god ide at opføre det.
Hvad skal der ske i bymidten?
Hvilken holdning har du til det forslag, der ligger til etablering af en ny bymidte ved rådhuset. Er det en realistisk sammensætning af boliger, erhverv og kulturaktiviteter?
MD: Det er en meget spændende projekt, der ligger på bordet nu. Og det vil være rigtigt positivt for en udvikling af området omkring rådhuset. Jeg synes, at det er godt, at man generelt tager udgangspunkt i kulturelle aktiviteter som grundlag for projektet. Man skal ikke – som det er blevet nævnt – etablere et decideret forretningsområde, da det bare vil blive en konkurrent til butikscentrene i nord og i syd. De skal ikke have øget konkurrence, da de har store udfordringer i forvejen. Vi har klare indikationer på, at private investorer gerne vil skyde penge i projektet, så der bliver ikke de store udfordringer i at finansiere projektet. Nu skal vi i gang med at udarbejde lokalplaner for den nye bymidte, som jeg ser meget frem til.
Hvordan bliver Hvidovre en grøn kommune?
Hvidovre vil tilsyneladende gerne føre an i feltet, når det drejer sig om at blive en grøn kommune. Hvad er din holdning til dette, og hvilke initiativer har du i støbeskeen?
MD: Vi er allerede langt med at energirenovere kommunes bygninger, så vi kan blive bedre til at spare på ressourcerne. Kommunen har en klimahandlingsplan, og vi skal fortsætte med at renovere kloakkerne. Men når det er sagt, er mit parti jo ikke et, der går allerforrest med de grønne ideer. Vindmøller ønsker vi slet ikke i kommunen, da de bare generer borgerne med deres støj. De hører hjemme langt ude på havet.
Hvordan imødekommer man nye gruppers behov?
Hvidovre kommune er i øjeblikket en meget attraktiv kommune at bosætte sig i. Beliggenheden til København er tæt, og priserne på boligerne lavere end i Københavns Kommune. Det betyder, ad åre en ændret befolkningssammensætning med flere veluddannede, flere yngre mennesker og flere børnefamilier. De stiller øgede krav til den kommune, de bor i – blandt andet på børnepasningsområdet. Hvilke tanker har du som politiker gjort dig med hensyn til i stigende grad at kunne tilfredsstille denne befolkningsgruppes ønsker og behov.
MD: Vi skal selvfølgelig i et vist omfang satse ’grønt’. Eller så blåt som muligt, når det gælder den nye badestrand ved Hvidovre havn. Det er et godt initiativ. Vi skal også satse langsigtet på at udvikle vores skoler, så kommunen er attraktiv for børnefamilier. Det er en mærkesag for mit parti, men vi skal følge udviklingen tæt og være sikker på det, vi gør. Det er nemlig meget dyrt at udvide og udvikle skolerne. For eksempel koster det 100 mio. kr. at udvide Præstemosen fra to til tre spor. Mere fleksible åbningstider i børneinstitutionerne kan være en mulighed, som vi skal være opmærksom på. Men undersøgelser viser faktisk, at der ikke rigtigt er nogen interesse for udvidede åbningstider i institutionerne, så det er nok ikke noget, der ligger lige for.
HØRINGSSVAR OM KLØVERPRISVEJ 10 A-D
I det forløbne år har SGHs bestyrelse afgivet en række høringssvar til kommunens planer. Blandt andet byggeplanerne, og i to tilfælde har vi foreslået, at man reducerer højden på de foreslåede byggerier. SGH er ikke modstander af nybyggeri. Tværtimod, men kommunen skal passe på med ikke at plastre alt for mange kvm sammen på lidt plads.
Derfor foreslog vi blandt andet kommunalbestyrelsen en ændring af lokalplanforslag 136, Kløverprisvej 10 A-D , således at man halvere en planlagte byggehøjde på det planlagte byggeri på 24 meter bestående af seks etager, således at det planlagte byggeri kommer til at bestå af tre etager.
Begrundelsen var, at den mest berørte grundejerforening i området, Holmegaard, var stærk modstander af byggeriet generelt. Det blev blandt andet fremført på et borgermøde i Medborgersalen den 19. juni, hvor op imod 100 deltagere ikke havde så meget som en eneste positiv kommentar til byggeprojektet. SGH deltog i mødet og konkluderede bagefter, at når modstanden er så bastant, bør man lytte til den, da grundejerne i området er flyttet ind i et parcelhusområde i den sikre forvisning om, at kvarteret ville forblive et parcelhusområde med lav bebyggelse. De mennesker har krav på, at de kan stole på, at der ikke gennemføres så markante ændringer i byggeformen i deres kvarter, som det nye byggeri er udtryk for. Efterfølgende tog kommunen forslaget af bordet, og siden er der ikke sket yderligere.
HØRINGSSVAR TIL NYBYGGERI PÅ HVIDOVREVEJ 178-180
Næsten samtidig udtalte vi os om et forslag til et kommende byggeri på Kvickly-grunden ved Hvidovrevejs butikstorv. Forslaget rummer 53 ekstra boliger, der placeres i stokke oven på Kvickly-bygningen og på den eksisterende bygning mod Hvidovrevej. Boligerne oven på Kvickly bliver i 2-3 etager, og den 4-etages bygning mod Hvidovrevej tilføjes boliger i 1-3 ekstra etager. Denne del af bebyggelsen vil således blive på 1-7 etager.
På den sydlige del af grunden er det planen at opføre en ny bebyggelse med butikker, boliger og parkering i konstruktion. Den nye bebyggelse vil rumme ca. 113 nye boliger og to nye butikker. Den nye bebyggelse ønskes opført i 3-11 etager samt to kælderetager til parkering. Desuden vil to af de nævnte etager over terræn blive brugt til parkering. Bygningshøjden vil blive op til ca. 34 m, og den fremtidige bebyggelsesprocent vil blive ca. 188 for ejendommen.
SGH hilser en modernisering af hele området omkring Kvickly på Hvidovrevej velkommen, fordi området – der er udviklet og bebygget i 1970’erne – virker forældet og nedslidt. Området trænger til en klar opgradering for fortsat at kunne fungere som et attraktivt byområde med butikker og moderne boliger. I princippet mener SGH derfor, at den fornyelse, der er lagt op til i projektet, virker spændende.
Men når dette er sagt, skal det understreges, at det planlagte nybyggeri i op til 34 meters højde med 11 etager på den sydlige del af P-pladsen virker alt for højt, fordi det vil virke meget mastodontagtigt og dominerende i et område, som ikke er præget af så høje bygninger. SGH finder også, at mere højhusbyggeri, som kommunen har rigeligt af i forvejen, vil skævvride den nuværende bolig- og byplansstruktur, øge miljøbelastningen i form af støj og udledninger, give indsigtsgener og skyggevirkninger, skæmme boligområder og ikke mindst forrykke balancen i Hvidovre Kommunes diversitet, hvilket efter SGHs opfattelse ikke er ønskelig.
SGH skal derfor anbefale et betydeligt lavere byggeri i denne del af projektet – og helst lavere end de 7 etager, der foreslås oven på Kvickly-bygningen. Det vil skabe en bedre harmoni i området.
SKAL IKKE SIKRE HVIDOVRE TIL FORTIDEN
Flere andre byggesager har været oppe – blandt andet på Landlystvej, hvor der ifølge Hvidovre Avis har været ikke mindre end 133 sider med høringssvar. De fleste imod. SGH har ikke udtalt sig i den sag, da den ikke repræsenterer samme høje byggerier som de andre to sager. Og fordi vi ingen henvendelser har fået om den sag.
Men de mange byggesager, som tilsyneladende møder en Berlin-mur af protester blandt borgerne, gør i høj grad behovet for en bolig politik nødvendig. Derfor skal kommunalbestyrelsen have ros for at de har taget hul på arbejdet med en sådan. SGH vil i det kommende år søge indflydelse på denne politik, fordi som det ser ud i øjeblikket, bliver alt nyt byggerim der foreslås, nærmest skudt i sænk af borgerne. Det er godt med en kritisk tilgang til tingene, men vi skal også passe på at vi ikke ofrer alle kræfterne på at sikre Hvidovre til fortiden, mens vi glemmer fremtiden. Samfundet ændrer sig med lynets hast, og borgernes ønsker og krav til boliger følger denne ændring.
Vi skal derfor passe på, at vi ikke udvikler et nyt ’Frilandsmuseum’, hvor ingen gider at bo. På den anden side skal vi også være opmærksomme på, at vi ikke ’ødsler’ pladsen væk til ligegyldige og kortidsholdbare løsninger. Kulturen og historien skal sikres, men det skal udviklingen også, så Hvidovre ikke ender som en ’forstadsø’, som hovedstadens udvikling går i en blød bue rundt om. Der skal være en balance.
HØRINGSSVAR TIL BUDGET 2018 – 2020
Nu vi er ved høringssvar, så har SGH også kommenteret kommunens budget for 2018. 2020. Vi har koncentreret os om to ting i den anledning: hastighed på vores veje og ejendomsbeskatningen.
På trafikområdet foreslog vi, at der afsættes penge til trafiksanering. Hvidovre kommune har på sit budgetforslag 2018 – 2020 over de tre år tilsammen afsat 1.150.500 kr. til Cykelby Hvidovre. Et godt initiativ, som SGH bakker op omkring. Men når der er mulighed for at afsætte penge til dette formål, mener vi i SGHs bestyrelse, at man også burde tage skridtet fuldt ud og gøre Hvidovre kommune til en endnu mere sikker by at færdes i for alle trafikanter. Og altså ikke kun favoriserer en type trafikanter – cyklisterne. Det kan efter SGHs opfattelse ske ved, at man over den samme tidsperiode afsætter de beskedne beløb, der er nødvendige for – senest i 2020 – at gøre hele kommunen til en 40 km/t – zone.
SGH foreslog også en nedsættelse af ejendomsbeskatningen. Hvidovre Kommunes viceborgmester Mikkel Dencker har ved flere lejligheder fastslået, at hans parti, Dansk Folkeparti, kontinuerligt arbejder på at nedsætte ejendomsbeskatningen i kommunen. Efter SGHs opfattelse sker dette – trods løftet – alligevel ikke i det fremlagte budget. SGHs bestyrelse skal derfor opfordre til, at der arbejdes på at ejendomsbeskatningen fortsat reduceres i årene 2018 – 2020.
Herefter overlader jeg beretningen til generalforsamlingens behandling. Tak for ordet og opmærksomheden.
P.B.V.
Flemming J. Mikkelsen, den 27. februar 2018
