SGH – Årsberetning for 2016
Bestyrelsens beretning for 2016 er aflagt af formanden for Sammenslutningen af Grundejerforeninger i Hvidovre Kommune, SGH, Flemming J. Mikkelsen, på den ordinære generalforsamling i Lille Friheden, tirsdag den 28. februar 2017 kl. 19.30
GOD INDFLYDELSE
2016 har – som sædvanlig havde jeg nær sagt – været et godt år for SGH. Aktivitetsniveauet har været højt, og det er lykkedes SGH at sætte grundejer-fingeraftryk på flere sager. Ikke fordi det er blevet nemmere at få indflydelse. Det er det ikke.
Bestyrelsen har holdt 11 bestyrelsesmøder i løbet af året, og bestyrelsesmedlemmer deltaget i fire møder i Det Grønne Råd. SGH er ligeledes tilhører ved kommunalbestyrelsesmøder, i arrangementer og høringer, som kommunen og andre inviterer til. I bestyrelsen lægger vi vægt på at være opdateret på, hvad der foregår af relevante ting for grundejerne her i kommunen.
NY MEDLEMSFREMGANG
På generalforsamlingen i 2016 kunne vi i beretningen konstatere, at der var sket en stagnation i medlemstilgangen til foreningen. Det er gudskelov ikke tilfældet den her gang. I det seneste år har der været en fremgang, der betyder, at opbakningen til SGH er den højeste i foreningens 15-årige historie. Nu repræsenterer vi 41 foreninger med tilsammen 4.157 medlemmer mod 38 foreninger med tilsammen 3.968 medlemmer året før.
De nye medlemstal svarer til ca. halvdelen af grundejerne i kommunen, men vi vil gerne have endnu flere medlemmer. Fremgangen i 2016 skyldes primært en kampagne, hvor man kunne blive medlem i et halvt år uden kontingentbetaling. Og meget tyder på, at disse medlemmer fortsætter med at være medlem også fremover. Kun en enkelt grundejerforening har siden trukket sig igen, og denne forening indgår derfor ikke i disse tal.
I det kommende år planlægger vi nye initiativer over for potentielle medlemmer, så SGH fortsat kan fremstå som en veletableret og slagskraftig organisation.
MERE SYNLIGHED
Synlighed er et stadig vigtigere element i at skaffe flere medlemmer til foreningen. Det arbejder vi i SGHs bestyrelse også på. I det forløbne år har vi relanceret hjemmesiden www.sgh.nu, som den nu fremstår mere moderne og lettere tilgængelig end tidligere. Desuden er www.sgh.nu kommet meget højere op i søgefeltet, når den Googles, men vi har endnu ingen statistik på, hvor meget hjemmesiden reelt bliver brugt.
Fremadrettet er vi i SGHs bestyrelse også godt klar over, at vi måske skal ud på de sociale medier for at kommunikere bredere, og den proces kan vi formentlig tage fat på i det kommende år. Men tilstedeværelse på sociale medier betyder også et betydeligt større arbejdspres med at opdatere, kommentere og svare på de spørgsmål, der melder sig. Dette har i nogen grad holdt os tilbage fra at tage eksempelvis Facebook i brug, men det kan blive aktuelt at gøre dette.
Synligheden styrkes også af SGHs nyhedsbreve, som bestyrelsen ved, at modtagerne sætter stor pris på. I det seneste år har intensiveret denne kommunikation og udsendt 7 af slagsen mod 5 i 2015. Layoutet på nyhedsbrevene er desuden frisket op.
Synligheden i Hvidovre Avis har også været god. Vi har et godt samarbejde med avisen, og det har gennem det forløbne år betydet flere artikler om SGHs aktiviteter.
STIGENDE UDFORDRINGER
Men SGHs bestyrelse er også klar over, at vi har stigende udfordringer. Godt nok kan vi denne gang konstatere en medlemsfremgang. Det håber bestyrelsen selvfølgelig kan fortsætte, men vi er også godt klar over, at vi er oppe imod tunge udfordringer.
Vi får stadig meldinger om, at det kniber mere og mere for de enkelte grundejerforeninger at fortsætte aktivitetsniveauet, da det er vanskeligt at rekruttere medlemmer til foreningernes bestyrelser. Det betyder, at flere af medlemsforeningerne har varslet, at deres foreninger ’går i hi’, fordi det er vanskeligt at få nye medlemmer til at stille op, når bestyrelsesmedlemmer trækker sig.
Det er ærgerligt, og derfor påhviler der også SGH en opgave i, dels at opfordre foreningerne til at fortsætte deres aktiviteter, og dels at blive medlem af SGH. Det at stå sammen i en fælles flok giver indflydelse. Ikke alle ønsker opfyldes, men i SGH er vi overbevist om, at det at deltage i et konstruktivt samarbejde med kommunens politikere og embedsmænd giver resultater. Det er vigtigt, at SGH hele tiden rumsterer i politikernes og embedsmændenes bevidsthed.
Og i den proces er det afgørende, at SGH er synlig og deltager i den offentlige debat. Og skaber transparens, som synliggør de resultater, der opnås, så det er tydeligt for enhver, at det betyder noget, at grundejerne i kommunen har et fælles talerør. Ikke mindst i forhold til politikerne.
FLEST ARRANGEMENTER
2016 har været det mest aktive år med hensyn til arrangementer for medlemmerne. Ikke mindre end fire af slagsen er holdt i løbet af året, og medregner vi, at Poul Sverrild holdt et spændende indlæg om registrering af bygninger bygget efter 1940 på generalforsamlingen i 2016, ja så har vi faktisk haft fem arrangementer.
Desværre må vi konstatere, at arrangementerne ikke altid er lige velbesøgte. Det kan selvfølgelig være fordi I medlemmer er meget travle mennesker, der ikke har tid til at deltage – eller at arrangementerne ikke er tilstrækkeligt interessante til, at I vil deltage i dem. Det må vi selvfølgelig arbejde på i det kommende år, men allerede i årets sidste nyhedsbrev, der blev udsendt lige før jul, efterlyste vi ideer til ting, vi kunne arrangere.
Efterfølgende har bestyrelsen modtaget to ideer: Kloakværket og kraftvarmeværket – begge på Avedøre Holme. I forvejen arbejder vi på ideer med at besøge ARCs ny kraftvarmeværk på Amager (Skibakken) samt de under jordiske vandreservoir her i Hvidovre. Man kunne også gentage besøget i den nye kloakledning, der får udløb ved Åmarkens station, og som vi tidligere har besøgt. Men det skal her understreges, at vi fortsat er meget interesseret i at høre fra jer medlemmer om, hvad I gerne vil deltage i.
ÅRETS ARRANGEMENTER
Men her lige en kort gennemgang af det seneste års arrangementer:
1. Skolebørn samler affald hvad med dig?
I weekenden den 16. – 17. april opfordrede SGH grundejerne til at samle affald. Bestyrelsen skrev til medlemmerne, at det vil være en god ide at bruge lidt tid på at samle affald op på fortov og cykelsti uden for ens egen grund. Gjorde man det, deltog man i de samlede bestræbelser på at gøre Hvidovre pænere.
Sammen med kommunens Vej og Park, Quark Centret og skolerne var SGH gået i samarbejde om den fælles indsats for at medvirke til mindre affald i gaderne. Ved at sætte dette fokus, vil man samtidig gerne opfordre alle borgere til at lade være med at smide affald på veje og fortove.
Hvor meget, der blev indsamlet ved vi i sagens natur ikke, men det er indtrykket, at mange deltog, og det er hensigten at gentage arrangementet til foråret. Skoleeleverne var meget entusiastiske deltagere.
2. Masser af støj i Hvidovre
SGH havde den 20. september inviteret professor Jørn Mikkelsen fra DTU, der også er medlem af en gruppe mod støj ved Køge Bugt, til at fortælle om, hvor støjplaget Hvidovre er. Og bliver det endnu mere, når den nye jernbane til Ringsted åbner i 2018.
Ifølge Jørn Mikkelsen er Hvidovre er meget støjplaget, og han havde også nogle forslag til, hvordan støjen minimeres. Blandt andet ved flere støjværn og ikke mindst ved en overdækning af motorveje gennem Hvidovre.
I Hamburg har man overdækket en motorvej med et godt resultat, og det samme kan ifølge Jørn Mikkelsen også gøres i Danmark. Blandt andet kan man tiltrække investorer til sådan et projekt ved at tilbyde dem, at de må bygge huse og kontorer oven på overdækningen og derved få et afkast af investeringen. Spørgelysten var stor på dette arrangement.
Jørn Mikkelsen er en meget dedikeret og engageret mand, og han arbejder videre med projektet, som alle inviteres til at deltage i. SGH følger dette arbejde.
3. 4 tons ukrudt og haveaffald indsamlet
Også i september gennemførte SGH et projekt sammen med Hvidovre Kommune: Indsamling af ukrudt og haveaffald. Grundejerne gjorde sig meget heldigt bemærket i denne hæk- og ukrudtskampagne, som betød masser af ukrudt og haveaffald i kommunens containere.
På otte store containere anbragt forskellige steder i kommunen blev I grundejere opfordret til at ”Klip din hæk & tag ukrudt væk. Hjælp os med at holde byen ren og sikker at færdes i”.
Ikke mindre end fire tons haveaffald kunne grundejerne afleveret i løbet af de fem kampagnedage, og både i SGHs bestyrelse og hos Vej og Park var der tilfredshed..
Det kan allerede oplyses nu, at succesen bliver gentaget. SGH er parat, og både forvaltning og politikere har givet tilsagn om, at kampagnen løber af stablen i løbet af 2017. Det nøjagtige tidspunkt kendes ikke i øjeblikket.
4. Hvorfor spare på vandet?
Er der overhovedet nogen grund til at spare på vandet i det daglige, var et af de spørgsmål, der blev stillet, da SGH havde inviteret HOFOR til at fortælle om vandspild i midten af november sidste år. Betyder det ikke bare, at vandprisen stiger, fordi HOFOR har nogle faste omkostninger, der altid skal dækkes?
Projektleder i HOFOR Søren Christensen svarede beredvilligt på alle spørgsmål, og det meste bemærkelsesværdige fra denne aften var, hvor lidt vandhanen eller toilettet behøver at dryppe før det løber op i uhyrlige summer til vandspild. Ærgerlige penge at betale for den enkelte, og desværre også en meget uhensigtsmæssig måde at bruge vandressourcerne på.
NEJ TAK TIL KÆMPEVINDMØLLER OG HØJHUSE
SGH har i løbet af året afgivet tre høringssvar. Det er i sagen om nye kæmpevindmøller på Avedøre Holme, om et nyt højhusbyggeri ved Rødovre station samt Hvidovres planlagte bymidte.
1. Gigantiske vindmøller
SGH sagde i et høringssvar i maj nej tak til etablering af 150 meter høje vindmøller på Avedøre Holme. SGH er tilhænger af vindmøller til produktion af vedvarende energi men imod forkerte placeringer. Og den foreslåede placering var forkert, fordi møllerne er ødelæggende for borgerne og for miljøet, og der findes ingen saglig begrundelse for at opføre dem lige der.
Begrundelsen mod HOFORs/Københavns Kommunes planer om gigantvindmøller er den samme, som SGH sammen med blandt andre Hvidovre Kommune brugte til at sige sagde klart
nej tak, da Københavns Kommune havde planer om at opføre kæmpevindmøller ved Kalvebod Syd for nogle år siden.
Vindmøllerne er qua deres størrelse uegnede til at blive placeret så tæt på et beboet område, som der her er tale om. De udsender lavfrekvent støj, og de giver på grund af deres højde skyggeproblemer for omgivelserne. Samtidig er møllernes virkning på fuglelivet ukendt.
Trods dette kunne Hvidovre Kommune anbefale møllerne på Avedøre Holme. I en folder om de nye vindmøller erkendte Hvidovre Kommune, at de påtænkte vindmøller vil give gener for dem, der bor tættest på møllerne i form af støjgener, skyggegener og gener for fuglelivet. Men som et plaster på såret betones det, at der er mulighed for at søge erstatning efterfølgende for disse gener. Altså når skaden er sket.
SGH fandt det meget ejendommeligt, at Hvidovre Kommune kan anbefale etableringen af nogle vindmøller, som vil betyde mindst lige så store gener for de omkringboende, som de planlagte vindmøller ved Kalvebod Syd, og som Hvidovre Kommune arbejdede meget ihærdigt på at undgå opførelsen af.
Kommunalbestyrelsen var tilsyneladende her vendt 180 grader og anbefalede nu ligefrem møller, der giver de samme gener som Kalvebod Syd-møllerne.
I folderen fra Hvidovre Kommune fremgår det også, at de påtænkte vindmøller vil være et positivt bidrag til at gøre Hvidovre til en grønnere kommune med en deraf lavere CO2-udledning til følge.
Dette var ikke korrekt. Af svarene, som både borgmester Helle Adelborg og viceborgmester Mikkel Dencker tidligere havde givet SGH på spørgsmålet om, hvorvidt møllerne indgår i Hvidovre CO2-regnskab, fremgik det, at møllerne IKKE tæller med i dette CO2-regnskab, fordi det er Københavns Kommune, der ønskede at opstille møllerne som led i denne kommunes arbejde med at blive CO2-neutral.
Dette spørgsmål blev efter SGHs opfattelse yderligere sat i relief i folderen fra Hvidovre Kommune, hvor det fremhæves, at der kun findes meget få potentielle steder, hvor vindmøller vil kunne opstilles i kommunen. Med andre ord vil det sige, at Hvidovre Kommune i sin iver efter at gøre Københavns Kommune til en grøn kommune, måske fraskriver sig selv en af mulighederne for selv at blive en grønnere kommune. I et misforstået forsøg på at hjælpe storebror på den anden side af kommunegrænsen.
Hvidovre Kommunes/kommunalbestyrelsens udstrakte hånd til Københavns Kommune i denne sag kunne unægtelig ligne et forsøg fra flertallet i Hvidovres kommunalbestyrelse på at hjælpe partifællerne i Københavns Kommune. Den saglige begrundelse for at opføre de påtænkte møller mangler helt. Det fik SGH til at anbefale, at møllerne burde lægges i mølposen som det skete med møllerne på Kalvebod Syd.
SGHs høringssvar var et af i alt 11, der stort set alle var negative over for møllerne. Og selv om der i kommunalbestyrelsen oprindeligt var et flertal for at tillade Københavns Kommune gå videre med planlægningen af megamøllerne, tog Dansk Folkeparti sagen op i kommunalbestyrelsen på ny, og qua de mange negative borger-tilkendegivelser, skiftede et enkelt kommunalbestyrelsesmedlem standpunkt, og hele mølleprojektet faldt til jorden. Tak for det. Men dette viser altså, at de kan betale sig at engagere sig i den lokale debat.
Anbefaler kun ni etager i Rødovre
I et høringssvar til Rødovre Kommune har SGH overordnet set udtrykt sig positiv over for en udvikling af området ved Rødovre station med et stort nyt byggeri. Området består af en kedelig brandtomt og en ubenyttet bygning. I SGHs bestyrelse er vi enige med Rødovre Kommune i, at der er et stort, uudnyttet potentiale for udvikling af området med en blanding af boliger og erhverv. Realiseringen af projektet kan højne området markant, og gøre det mere attraktivt som markant naboområde for Hvidovres borgere.
I sit høringssvar gjorde SGH imidlertid også Rødovre Kommune opmærksom på, at realiseringen af det nye projekt betyder mere trafik, mere parkering, mere støj, flere busser, nedsivning, skygge og mere udledning af CO2, som også vil påvirke borgere i Hvidovre.
I SGH fastslog derfor, at vi håber, at alle disse ting vil blive taget i betragtning, når projektet udformes, så det belaster det omkringliggende miljø mindst muligt. SGH håber samtidig, at der i videst muligt omfang vælges grønne løsninger i udformningen af byggeriet selvom dette kan medføre en merudgift.
I forbindelse med byggeriet blev der foreslået en støjskærm mod jernbanen for at beskytte byggeriet mod støj fra togene. Her gjorde SGH opmærksom på, at man skal sikre, at støjskærmen udformes, så den ikke reflekterer øget støj hen over jernbanen mod syd, som vil belaste Hvidovres borgere. Måske skal der suppleres med yderligere en støjskærm syd for jernbanen.
I projektet er foreslået byggeri op til 19. etage. Det betyder en meget stor byfortætning af hele området, hvilket vil få konsekvenser også ind i Hvidovre Kommunes område, hvor der i forvejen er meget etagebyggeri. Derfor gav SGH sin fulde støtte til lokale grundejerforeninger, som foreslog, at der maksimalt bygges op til 9 etager for at reducere den foreslåede byfortætningsgrad.
Byggeriet er nu vedtaget med grønne løsninger, fastholdes de oprindelige 19 etager fastholdes.
Diskussionen om bymidten
I efteråret afgav SGH også høringssvar om den planlagte bymidte. SGH-repræsentanter har deltaget i alle borgermøderne om projektet, og været en del af den omfattende debat om emnet. I SGHs høringssvar begrænsede vi vores indsats til at anbefale, at man der, hvor gående trafik,
cyklende trafik og bilister møder hinanden på Hvidovreveje, må man sikre en udformning, der giver optimal sikkerhed for alle transporttyper.
Desværre har debatten omkring bymidten koncentreret sig omkring en følelsesmæssig diskussion om, hvorvidt man er for eller imod Risbjerggård. Denne debat har SGH ikke villet være en del af, og vi skal heller ikke være det i fremtiden. Alligevel skal der herfra lyde en beklagelse over at dette er sket, da det betyder, at enhver nytænkning for udvikling af området altid ender med en diskussion om, hvorvidt en enkelt bestående bygning skal bevares eller ej. Den type diskussioner resulterer som regel ikke nytænkning og nye visioner.
MØDE MED POLITIKERNE
SGH har igennem alle årene haft en solid kontakt til kommunens politikere. Blandt andet har vi hvert eneste år haft one-to-one møder med borgmester og/eller formanden for Teknik- og Miljøudvalget.
Det har vi ikke haft i 2016. Dels fordi vi havde et møde med Mikkel Dencker lige før jul 2015, og med borgmesteren nogle måneder tidligere. Men et nyt møde med Mikkel Dencker er på vej lige efter denne generalforsamling, og til efteråret planlægger SGH som i tidligere valgår et stort politikermøde med samtlige opstillede politiske partier, hvor alle får mulighed for en kort introduktion, og efterfølgende svarer på spørgsmål fra borgerne og fra repræsentanter for SGH.
Desuden møder de to SGH-repræsentanter i Det Grønne Råd jævnligt formand og næstformand for rådet (Mikkel Dencker og Finn Gerdes), så vi synes, at vi er dækket ind i vores kontakt med politikerne. Også i 2016.
Herefter overlader jeg beretningen til jeres behandling. Tak for ordet og opmærksomheden.
P.B.V.
Flemming J. Mikkelsen, den 28.02.2017
