Referat af SGHs ordinære generalforsamling
Mandag den 1. marts 2010 i Lille Friheden.
SGHs formand Flemming Juel Mikkelsen bød velkommen. Fremmødet var på i alt 11 medlemmer.
Valg af dirigent.
Efter forslag fra SGHs bestyrelse blev Poul Sverrild valgt som dirigent. Han konstaterede, at generalforsamlingen var gyldigt varslet, og dermed beslutningsdygtig.
Bestyrelsens beretning.
På vegne af SGH fremlagde Flemming Juel Mikkelsen, Grf. Bredevang, bestyrelsens beretning.
Beretningen er vedlagt som bilag og kan også læses på www.sgh.nu
Der var flere kommentarer til beretningen.
Jerry Asmussen, Grf. Bredegård, fortalte om gundejerbetalte vejbump i området ved Grf. Svendebjerg, Jerry Asmussen mente at det er forkert med grundejerbetalte vejbump. Dorthe Mørch, Grf. Toftegaarden spurgte hvorfor SGH var imod gundejerbetalte vejbump.
Flemming Juel Mikkelsen svarede, at SGH ikke går ind for at der kan laves vejbump hist og her, men at der skal udarbejdes en plan for et helt område, således at man ikke flytter trafikproblemerne til naboområdet. Det er dog et spørgsmål om kommunen har penge til gennemførelse af trafiksaneringer i lighed med de trafiksaneringer der er gennemført i Hvidovre Nord.
Anders Aalund, Grf. Hvidovre Kirkeby oplyste at SGH har lavet en trafikplan hvor Hvidovre er opdelt i 6 -7 områder, dog mangler pengene.
Jerry Asmussen har konstateret at trafikchikanerne der er lavet på Menelaos Boulevard har flyttet trafikken til andre små veje i området. Leif Høgsbro, Grf. Bredevang, efterlyste også en trafikplan for hele området omkring Menelaos Boulevard. Peter Lougart, Grf. Strandvang, oplyste at politiet skal spørges m.h.t. opsætning af 40 km skilte i kommunen og at det kunne være en god ide at opsætte skilte med 40 km på alle ikke primære veje i kommunen, uden at være forpligtet til at lave chikaner. Peter Lougart nævnte også, at der en kommunal trafikplan, men budgettet er ikke fulgt med. Flemming Juel Mikkelsen vil tage de lovede 40 km zoner op på næste møde med Finn Gerdes.
Fjernvarmen der tilbydes i udvalgte områder i kommunen blev også drøftet. Peter Lougart oplyste at der skal 50 % tilslutning fra parcellerne i de udvalgte områder inden arbejdet igangsættes og det er ikke sandsynligt. Jerry Asmussen havde hørt at der i Holeby Kommune er tvang til at tage fjernvarme ved udskiftning af varmekilde og spurgte om de også er tilfældet her. Flemming Juel Mikkelsen havde undersøgt forholdende og fået at vide at der ikke er tilslutningspligt i Hvidovre. Pekka Johannes Puukka, Grf. Avedøre Terrassehuse, sagde at der i Brøndby er tilslutningspligt til fjernvarme ved udskiftning af varmekilde.
Efter debatten blev beretningen enstemmigt vedtaget.
Revideret regnskab for 2009.
Kasserer Anders Aalund fremlagde det reviderede regnskab, som var udleveret på forhånd
Regnskabet blev enstemmigt blev vedtaget.
Forslag fra bestyrelsen
Der var ingen forslag fra bestyrelsen.
Forslag fra medlemmerne.
Der var ikke indkommet nogen forslag.
Budget/kontingent/honorarer/gebyrer.
Kasserer Anders Aalund fremlagde budgettet med uændret kontingent på 5 kr. pr parcel
Budgetforslaget indeholdt uændret telefon og kontortilskud.
Leif Jensen, Grf. Toftegaarden, havde et forslag til hvordan SGH kan få flere medlemmer. SGH skal ringe til formændene og aftale at komme med på et bestyrelsesmøde og der fortælle om SGHs arbejde.
Flemming Juel Mikkelsen fortalte at han havde deltaget i flere bestyrelsesmøder, men at det ikke havde gjort den store forskel. Anders Aalund oplyste at SGH havde opdelt kommunen i pastorater, et pastorat til hvert bestyrelsesmedlem, der så hver især skulle kontakte grundejerforeningerne og fortælle om SGH.
Dette arbejde vil SGH tage op igen i det kommende år.
Budgetforslaget blev herefter enstemmigt vedtaget
Valg til bestyrelsen.
Genvalgt blev:
Flemming Juel Mikkelsen, Grf. Bredevang
Jesper Nielsen, Grf. Torstensgården
Pekka Johannes Puukka, Grf. Avedøre Terrassehuse
Nyvalgt blev:
Dorthe Mørch, Grf. Toftegaarden
Suppleanterne er:
Jerry Asmussen, Grf. Bredegård, valgt 2010
Mikki Bohnhof, Grf. Kløverpris, valgt 2009
Revisorerne er:
Demi Hansen, Grf. Avedøregård Villaby, valgt 2010
Gyda Larsen, Grf. Risbro, valgt 2009
Revisorsuppleant er:
Ingen valgt
Bestyrelsen har følgende sammensætning:
Flemming Juel Mikkelsen, Grf. Bredevang, valgt 2010 som formand
Pekka Johannes Puukka, Grf. Avedøre Terrassehuse, valgt 2010
Jesper Nielsen, Grf. Torstensgården, valgt 2010
Dorthe Mørch, Grf Toftegaarden, valgt 2010
Anders Aalund, Grf. Hvidovre Kirkeby, valgt 2009 som kasserer
Tina Forchhammer, Grf. Hendriksholm, valgt 2009
Peter Lougart, Grf. Strandvang, valgt 2009
Eventuelt.
Jerry Asmussen spurgte om SGH havde undersøgt problemet, som han spurgte om sidste år, med fliserne der mange steder ligger med betydelig niveau forskel. Flemming Juel Mikkelsen vil igen tage problemet op med kommunen på næste møde med Finn Gerdes.
Dorthe spurgte om reglerne m.h.t. snerydning af vej/fortov. Peter Lougart sagde at hver enkelt grundejer iflg. politivedtægten skal rydde for sne på fortovet. Hvordan kommunen rydder sne, som derefter kan danne en generende vold, er der ikke noget at gøre ved. Der var stor enighed om at kommunen har ryddet og saltet helt perfekt i denne vinter. SGH skal rose Finn Gerdes og forvaltningen på det kommende møde.
Afslutningsvis takkede dirigenten Poul Sverrild for god ro og orden på generalforsamlingen.
Poul opfordrede til deltagelse i det kommende borgermøde om den nye kommune plan, og fortalte derefter om kulturarven i Hvidovre.
Flemming Juel Mikkelsen afsluttede mødet og takkede for deltagelsen til de fremmødte.
Mødet slut kl. 21:30
Derefter var SGH vært for en let og populær anretning bestående af sandwich, øl og vand.
Referatet godkendt den 1. marts 2010.
Poul Sverrild Flemming Juel Mikkelsen Jesper Nielsen
Dirigent Formand Referent