Referat af bestyrelsesmøde den 17. marts 2009 i SGH.
Afholdt hos Flemming Juel Mikkelsen
Tilstede: Flemming Juel Mikkelsen, Anders Aalund, Pekka Johannes Puukka, Tina Forchhammer, Peter Lougart samt Jesper Nielsen (referent).
- Referat
- Referatet fra den 20. januar blev godkendt uden bemærkninger.
- Referat fra generalforsamlingen blev godkendt. Referatet mangler underskrift fra Poul Sverrild.
- Konstituering af bestyrelse
- Jesper Nielsen blev valgt som sekretær
- Anders Aalund blev valgt som næstformand
- Bestyrelsen har følgende sammensætning:
- Formand, Flemming Juel Mikkelsen
- Næstformand og kasserer, Anders Aalund
- Sekretær, Jesper Nielsen
- Bestyrelsesmedlem, Pekka Johannes Puukka
- Bestyrelsesmedlem, Tina Forchhammer
- Bestyrelsesmedlem, Peter Lougart
- Nyt fra formanden/løbende sager.
- Evaluering af generalforsamling
Det blev besluttet at afholde generalforsamling mandag 1. marts 2010 kl. 19:30 i Lille Friheden. Fremmødet til generalforsamlingen 2009 var ringe og dette skyldtes muligvis at der var to internationale fodboldkampe med danske hold. Derfor afholdes generalforsamlingen 2010 en mandag, hvor der ikke spilles kampe. Der var enighed om at generalforsamlingen forløb godt.
- Hvad skal sendes ud til medlemmer
Der udsendes referat fra generalforsamling, bestyrelsens beretning, kontingent, samt en skrivelse hvor formanden opfordres til at sende grundejerforeningens mailadresse, således at vi kan udsende nyhedsbreve på mail. - Opfølgning fortove
Fra generalforsamlingen havde vi to sager vedrørende fortove med henholdsvis sten i asfalt og skæve fliser. Det blev besluttet at Flemming skiver til vej og parkchef Michael Daugaard.
- Kommunalplan 2009
Pekka undersøger hvor langt kommunen er med planen.
- Pastorater
Tina og Peter fik hver tildelt et pastorat. Vi skal skaffe flere medlemmer til SGH, der skal bl.a. henvises til hjemmesiden www.sgh.nu som vi ved hjælp fra vores webmaster opdaterer løbende.
- Reklamer på hjemmesiden
Efter debat med forskellige holdninger, for og imod, til reklamer på hjemmesiden enedes vi om at hvis vores ambitionsniveau med medlemsarrangementer stiger og der bliver brug for penge til disse, vil vi overveje at få indtægt på salg af reklamebannere.
- Politikermøde
Der skal være kommunalvalg 17. november og derfor vil SGH afholde et vælgermøde for vores medlemmer. Alle partier der opstiller skal inviteres til møde i Lille Friheden, forslag til datoer er 1. oktober eller 8. oktober. Jesper undersøger om der er fodboldkampe der kommer på tværs. Flemming tager kontakt til partierne og undersøger datoerne hos kommunen.
- Medlemsmøde
Peter foreslog udflugt til Avedøre Spildevandscenter, Avedøre Kraftværk, Amagerforbrænding eller Hvidovre vandværk. Hvidovre vandværk har nogle kæmpe vandreservoirer under Kystagerparken, det ene så stort at medborgerhuset kan ligge i det.
Flemming foreslog et møde med ejendomsmæglere med emnet hvornår, og kan huset sælges. Punktet tages op på næste møde.
- Møde med borgmesteren
Flemming aftaler møde med borgmesteren snarest. Til næste møde aftaler vi samtaleemner. Alle fra bestyrelsen vil gerne deltage i mødet, undtagen Jesper der er forhindret arbejdsmæssigt.
- Sag fra grf. Toftegården
Toftegården har 7 private grønne områder hvor der er offentlig adgang, kommunen vedligeholder de to, Toftegården vedligeholder de fem resterende og har en udgift på ca. kr. 100.000,- årligt.
Toftegården vil have SGH til at undersøge kommunens holdning til vedligeholdelse af grundejerforeningens private grønne områder. Peter fortalte at der i hans grundejerforening er to grønne områder privatejet, men med offentlig adgang, som vedligeholdes af grundejerforeningen med en årlig udgift på kr. 35.000,-. Peter oplyste at kommunen normalt ikke vedligeholder private grønne områder og at det hurtigt ville danne præcedens så kommunen ville få store udgifter til vedligeholdelse af grønne privatejede områder. Ved næste møde med Finn Gerdes/ teknisk forvaltning vil Flemming tage spørgsmålet op.
- Nyt fra kassereren
- Anders oplyste at kassebeholdningen er på kr. 10.695,-. Der er 30 medlemsforeninger med 3289 parceller. Der udsendes kontingentopkrævning til kassererne, referat fra generalforsamlingen sendes til formændene, dette vil blive gjort i den kommende weekend. Der er et nyt medlem på vej, grf. Stenshavegård med 104 parceller. Indtægt på kontingentet bliver derfor 3393 x 5 = kr. 16.990,-.
- Det grønne råd
- Flemming og Anders tager til møde 19. marts. Punkterne/indlæg på dagsordenen er bl.a. vejbelysning og vandstand ved kystarealerne i.f.m. klimaforandringer.
- Emner til nyhedsbrev
- Vi udsender nyhedsbrev til medlemsforeningerne på mail efter næste bestyrelsesmøde, på det tidspunkt har vi forhåbentligt fået mange mailadresser på plads. Der udsendes brev til de medlemsforeninger der ikke har oplyst mailadresse. Flemming laver et oplæg.
- Eventuelt
- Nye mødedatoer blev aftalt.
- Tirsdag 7.4. kl. 19:30 hos Tina
- Tirsdag 5.5. kl. 19:30 hos Anders
- Onsdag 10.6. kl. 19:30 hos Jesper
- Møde slut kl. 22:45
Flemming Juul Mikkelsen Anders Aalund Jesper Nielsen
Pekka Johannes Puukka Tina Forchhammer Peter Lougart