REFERAT AF BESTYRELSESMØDE I SGH
19. november afholdt hos Tina Forchhammer
Tilstede: Flemming Mikkelsen, Jan Engmann, Tina Forchhammer, Birthe Sørensen samt Gyda Larsen(referent).
Afbud: Henriette Agtved, Demi Hansen samt Claus Borch.
Dagsorden
1. Referater
Referatet fra d. 18 September blev underskrevet ,og referatet fra d. 23 Oktober blev godkendt og underskrevet.
2. Nyt fra formanden
Flemming havde været til møde med formand for teknik og miljøudvalget Finn Gerdes vedr. fartdæmpende foranstaltninger i området omkring Friheden.
5 grundejerforeninger var repræsenteret ved mødet. Flemming udtrykte en vis undren over at det netop var det område der var udvalgt af Teknik og Miljøudvalget samt Finn Gerdes, og mente det var et godt eksempel på at kommunen ikke har en overordnet plan. I dette tilfælde har der været en meget aktiv person som har præget debatten, og sagen skal måske ses som et eksempel på at få lukket sagen.
Der skal afholdes nyt møde i Januar, og løsningen bliver måske flytbare chikaner. Finn Gerdes lagde op til at en vis form for brugerbetaling evt. ville blive konsekvensen, og nogle af grundejerforeningerne var positive.
Enighed i bestyrelsen om at denne form for brugerbetaling kunne afstedkomme uenighed og splittelse ikke bare de forskellige grundejerforeninger, men også dens medlemmer indbyrdes.
SGH mener ikke at brugerbetaling i forbindelse med fartdæmpning m.m. er den rigtige løsning.
3. Nyt fra kassereren
Der er udsendt rykkere til de grundejerforeninger (jf. referatet fra d. 23 Okt.), men der var ikke indkommet nye indbetalinger.
Jan oplyste at han havde fået koden fra banken, og nu har adgang til netbank.
4. Løbende sager
Flemming oplyste at der endnu ikke er svar fra Finn Gerdes vedr. SGHs forespørgsel om deltagelse i kommunens projekt vedr. støj og trafik.
Vedr. politikerdebatten den 21november i Lille Friheden oplyste Flemming, at alle politikere havde givet tilsagn, og at alle 7 partier således vil være repræsenteret.
Det blev aftalt med henblik på mødet d. 21november, at Flemming skulle være ordstyrer, og Tina og Gyda tage referat.
Vedr. de praktiske gøremål ville Birthe og Tina sørge for sandwich, og Demi for øl og vand.
Afslutningsvis drøftede bestyrelsen forslag og emner for spørgsmål til politikerne.
5. Det Grønne råd
Flemming oplyste at han ikke kunne deltage på næste møde d. 22 November i Det grønne råd.
Birthe gav tilsagn om deltagelse.
6. Evt
Generalforsamlingen blev fastsat til d.26 Februar 2008.
Følgende best.møder blev aftalt:
Tirsdag d. 8 Januar hos Birthe Sørensen
Mandag d. 14 Januar (hvis vi skønner det nødvendigt),og endelig tirsdag d. 12 Februar til endelig planlæggelse af generalforsamlingen.
I forbindelse med planlægning vedr. generalforsamlingen blev foreningens fremtid drøftet, og dette punkt tages op på de kommende bestyrelsesmøder.
Referatet efterfølgende godkendt:
Flemming J. Mikkelsen
Jan Engmann
Henriette Agtved
Demi Hansen
Birthe Sørensen
Tina Forchhammer
Gyda Larsen