REFERAT AF BESTYRELSESMØDE I SGH
23. oktober hos Henriette Agtved.
Tilstede: Flemming Mikkelsen ,Jan Engmann, Henriette Agtved, Demi Hansen, Birthe Sørensen samt Gyda Larsen (referent).
Afbud: Tina Forchhammer samt Claus Borch.
Dagsorden
1. Referater
Der var enighed om nogle sproglige rettelser til referatet fra bestyrelsesmødet d. 18 Sep., som derfor først kan underskrives og godkendes på førstkommende møde d.13 Nov.
Generalforsamlingsreferatet er kommet retur fra Poul Sverrild, og klar til udsendelse til medlemmerne.
Jan fik udover kopier af generalforsamlingsreferatet skrivelsen vedr. buget 2008, samt svaret fra Britta Christensen. Herudover indbydelse til debatmøde med politikerne d. 21 November i Lille Friheden, samt et følgebrev.
2. Nyt fra formanden
Som nævnt ovenover afholdes medlemsmøde onsdag d.21.November i Lille Friheden. Flemming har bestilt lokalet, og vil sørge for at politikerne bliver inviteret.
Når der er accept fra politikerne lovede Birthe at sørge for nøglen til lokalet.
M.h.t forplejning på mødet lovede Demi at sørge for øl og vand og Birthe og Tina sørger for sandwich.
Flemming orienterede, at han var indkaldt til møde d.25 okt. af Teknik og miljøafd. sammen med 5 grundejerforeninger vedr. fartdæmpning af Strandby alle området.
3. Nyt fra kassereren
Vedr. overdragelse af kassererjobbet orienterede Jan om, at papirerne fra banken endelig var kommet, og hele sagen dermed er i orden.
Papirerne/fuldmagt blev underskrevet med vitterligheds vidner og Jan har nu adgang til kontoen.
Banken vil efterfølgende give netadgang.
Jan gennemgik kontoudtoget og fremlagde status.
Pr.16 okt. er foreningens indestående 19.528 kr., og kontantbeholdning er 975 kr.
Foreningen har 37 medlemmer som repræsenterer 3798 parceller.
Grundejerforeningen Strandholm ønsker at blive medlem, og slipper med halvt kontingent for indeværende år.
29 grundejerforeninger har betalt svarende til 3238 medlemmer.8 grundejerforeninger svarende til 560 parceller har ikke betalt.
Jan sender en påmindelse til de 8 grundejerforeninger.
4. Løbende sager
Flemming orienterede om brevet til borgmesteren vedr. skatteforhøjelsen. Borgmesteren har svaret at hun har taget sagen til efterretning.
Sagen har været i Hvidovre avis med stor omtale, men desværre har der været for lidt reaktion fra politikere og medlemmer.
Flemming har skrevet til Finn Gerdes i egenskab af formand for Teknik og miljø vedr. SGHs ønske om at deltage i projekter vedr. støj og trafik.
Der er ikke kommet noget svar fra Finn Gerdes.
Flemming har skrevet il Gr.foreningen Holmegård vedr. deres henvendelse i forbindelse med den evt. opførelse af højhuse ved Rebæk Søpark.
Bestyrelsen har drøftet emnet, og der er ikke helt enighed om problematikken vedr. højhuse.
Bestyrelsen mener også, at det drejer sig om en lokalsag som foreningen ikke har nogen holdning til.
Bestyrelsen har alligevel besluttet at rejse spørgsmålet på den kommende generalforsamling i Feb.2008, og emnet vil derfor blive et punkt på dagsordenen.
Der var intet nyt om ordningen af pap og papir.
P.t. er annoncer til foreningens hjemmeside nedprioriteret.
5. Det grønne råd
Der havde ikke været afholdt møde.
6. Evt
Intet
Næste best.møde fremgår af sidste referat ,og afholdes den 13.November kl.19.30 hos Tina Forchhammer.
Referatet efterfølgende godkendt:
Flemming J. Mikkelsen
Jan Engmann
Henriette Agtved
Gyda Larsen
Demi Hansen
Birthe Sørensen
Tina Forchhammer